Fuld julemand vakler rundt i nødsporet

112
Foto: Rigspolitiet
I weekenden fik politiet et opkald, der adskiller sig en kende fra normen.

Lige nu læser andre også

Fredag måtte politet sende en patrulje af sted, da de fik anmeldelse om, at der gik en fuld julemand i nødsporet på motorvejen ved Søborg.

Det fortæller Københavns Vestegns Politi i døgnrapporten mandag. 

Anmeldelsen løb ind klokken 16.30 fredag eftermiddag. Her anmeldte en borger, at der gik en fuld mand i julemandskostume i nødsporet på Motorring 3 ved sammenfletningen til Hillerød Motorvejen.

Måtte en tur i kanen

En patrulje kørte frem og fandt en 52-årig mand. Det viste sig, at han ikke var helt appelsinfri. Derfor skønnede betjentene, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Heldigvis kunne betjentene hjælpe ham. 

Patruljen inviterde julmanden med ind i deres kane og tog ham med til et kortere ophold på stationen. Han blev løsladt senere samme aften.

 

Anbefalet til dig