Kørte på knallert i Netto: Det skulle de aldrig have gjort

112
Foto: Shutterstock
Lørdag aften kørte en knallert gennem netto.

Lige nu læser andre også

Lørdag aften besluttede tre mænd sig for at købe ind i Netto. Det gjorde de - men det foregik på knallert. Ikke blot hen til butikken, men hele vejen ind i butikken, kørte de tre mænd på knallert.

I døngrapporten beskriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at de tre mænd kørte fra den ene ende af butikken til den anden. 

Herefter fortsatte de ud gennem kassen - stadig på knalllert - uden i øvrigt at have købt noget. 

Senere klappede fælden dog for de tre mænd, der blev identificeret. 

Der er tale om tre mænd i alderen 18-25 år, som er fra henholdsvis Maribo og Errindlev. De blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Uheldigt bemærket i Bilka

Et andet sted i politikredsen var der også bøvl - nemlig i Bilka, i Næstved.

"Politiet fik søndag klokken 14.23 en anmeldelse fra Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet havde tilbageholdt tre personer, hvor den ene var mistænkt for at have forsøgt at stjæle varer," skriver politikredsen, inden de uddyber: 

"Det var en 26-årig udenlandsk mand, der havde taget tre høretelefoner med i et prøverum, hvor han tog dem ud af emballagen, og da han blev overrasket af personalet, forsøgte han at skjule varerne i en gummistøvle i forretningen."

De fortæller desuden, at den 26-årige, som var sammen med to andre udenlandske personer, blev anholdt klokken 15.20 og sigtet for forsøg på butikstyveri. Han blev afhørt på politistationen i Næstved, hvor han fik en bøde på 2.000 kroner for tyveriforsøget, inden han blev løsladt igen klokken 19.33

 

 

Anbefalet til dig