To mænd taget ved grænsen med 295 kilo vandpibetobak

30/05/2020

Per Broch

112
Foto: Toldstyrelsen
Toldstyrelsen har i forbindelse med sagen rejst et krav på 500.000 kroner.

Mest læste i dag

To mænd på henholdsvis 30 og 40 år kan se frem til en regning på 500.000 kroner fra myndighedernes side, efter at de for godt en uge siden forsøgte at smugle 295 kilo vandpibetobak ind i Danmark.

Natten til fredag den 22. maj fattede en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi mistanke til et køretøj nær Grænseovergang Møllehus i Tønder.

Kassevis af tobak

Ved nærmere kontrol fandt betjentene kassevis af vandpibetobak i køretøjets varerum. Og politiets og Toldstyrelsens undersøgelse af køretøjet resulterede i, at der blev fundet i alt 295 kilo tobak. 

Toldstyrelsen har i forbindelse med sagen rejst et krav på 500.000 kroner, da de to personer, en 30-årige dansk statsborger og en 40-årig svensk statsborger, indførte den store mængde tobak uden hverken at have anmeldt indførslen eller betalt de nødvendige afgifter.

 

Anbefalet til dig