Den metode, som Malmøs politi har besluttet sig for at indføre, inkluderer blandt andet, at politiet skal undskylde overfor de kriminelle i forbindelse med en anholdelse. Skaberen af metoden, professor David Kennedy, fortæller at undskyldningerne skal danne grundlag for at opbygge forbrydernes tillid til retsvæsenet.
Fra Malmø til national initiativ
Det nye initiativ fra Malmø, der kendes som 'Stop skyderi', har været diskuteret intensivt i Sverige på sociale medier. Initiativet har hele tiden været ment som et pilotprojekt i Malmø, men nu ser det ud til at blive rullet ud i hele Sverige.
Projektet er baseret på arbejdsmetoden 'Group Violence Intervention (GVI)', der har til formål at opbygge tillid til retssystemet i 'sårbare områder' gennem en målrettet dialog. Metoden skal sikre, at kriminelle blandt andet skal møde mennesker, der er blevet udsat for kriminalitet og se konsekvenserne af deres forbrydelser.
Ifølge professor David Kennedy bruges GVI-dialogmetoden i omkring 60 byer i USA. Metoden fungerer godt, men ifølge professoren skal tilliden til svensk politi styrkes, før metoden også kan benyttes med succes i Sverige. Professoren er overbevist om, at det tilliden kan skabes, hvis politiet begynder med at undskylde overfor de kriminelle.
"Det er umuligt at stoppe kriminalitet i miljøer, hvor folk er mere vrede på politiet end gerningsmændene. Vi skal være ærlige og tackle de problemer, vi har skabt, "siger Kennedy til Svenska Dagbladet .Dialog skal bryde den dårlige cirkel
Det er massive problemer i Malmø særligt omkring de invandrerdominerede områder og bandementaliteten hersker. Her er kulturen, at man ikke snakker med politiet eller myndighederne, hvilket ifølge Kenndy skyldes den manglende tillid til begge instanser. Det er politiets opgave at ændre det forhold og det er først når det er ændret, at der kan sikres egentlig resultater.
Det er indtil videre uklart, om arbejdsmetoden fungerer for den svenske politistyrke. Indtil videre er der ingen indikationer på, at det har været en stor succes. Der er efter initiativet er blevet indledt sket anholdelser af kriminelle, som har været indblandet i dialogprojektet. Derfor er det svært at konkludere, at der er sket en holdningsændring blandt de kriminelle, der har været involveret i 'Stop skyderi'.