Politiet anholder to mistænkte i ny drabssag

Af: Kasper Rud

|

03/11/2024

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Drabet skete tidlig søndag morgen

Lige nu læser andre også

To mistænkte i drabssag anholdt – efterforskning fortsætter
Efter en intens efterforskning, der stadig er pågående, lykkedes det for betjente fra Nordjyllands Politi her til formiddag at skride til anholdelse af de to personer, som man sætter i forbindelse med det knivdrab, der skete i Fjerritslev tidligt i morges, den 3. november 2024.

Nordjyllands Politi forventer, at der skal ske fremstilling af de 3 mistænkte senere i dag, mens den fjerde anholdtes nærmere rolle i sagen fortsat er under afklaring.  

Det oplyser den ansvarlige for efterforskningen, vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der tilføjer, at det ikke er mange detaljer, man har mulighed for at frigive til offentligheden fra en igangværende efterforskning, fx er det alt for tidligt at komme ind på motiv eller udtale sig detaljeret om hændelsesforløbet, der ledte til den 29-årige mands død.  

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”Det er alt sammen noget, som vores massive efterforskning af de nærmere omstændigheder i løbet af de næste dage skal afklare,” fastslår vicepolitiinspektøren, der dog kan sige, at det er politiets opfattelse, at drabet er et opgør i et lukket miljø, som ikke har relation til den verserende bandekonflikt i Aalborg. ”Men nærmere kan jeg ikke komme det af hensynet til vores arbejde med at belyse, hvad der er sket før, under og efter.” 

Nordjyllands Politi foretog anholdelse af de sidste to mistænkte i en nærliggende by. Vicepolitiinspektøren kan tilføje, at det var politiets efterforskning og hjælp fra offentligheden, der ledte frem til en hurtig anholdelse af de sidste to mistænkte. 

Oplysninger i sagen modtages på 114

Nordjyllands Politi retter stadig sin appel til offentligheden om at rette henvendelse til politiet, hvis man har informationer eller billeder, videomateriale eller andet, som kan bidrage til at belyse sagen. Sådant materiale kan nemlig være af stor betydning for en konkret sag. 

I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114. 

”Vi er også fortsat til stede i og omkring Fjerritslev med en række opgaver afledt af efterforskningen, og vi er i særdeleshed synlige i området omkring gerningsstedet, hvor vi fortsat vil arbejde i en rum tid endnu. Derfor kan man også som borger rette henvendelse til os direkte derude,” lyder det videre fra vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der pointerer, at det selvfølgelig også gælder, hvis man som beboer i området er blevet utryg eller har brug for tale med politiet om det, der er sket: 

”Så kan man også rette henvendelse til vores kolleger derude – derpå vurderer vi, hvad vi kan gøre for de pågældende ude på stedet.” 

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at man naturligvis skal respektere de opsatte politiafspærringer og i øvrigt lytte til politiets almindelige anvisninger på stedet. 

Nærmeste pårørende til den dræbte mand er blevet underrettet.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere oplysninger vedrørende det igangværende efterforskningsarbejde. 

 

Pressens kontaktperson: 

• Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5124 7690

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716

Lene Kold 

E-mail: lko024@politi.dk  

Telefon: 5173 8871

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

Anbefalet til dig