Nyheder24.dk
Forside 112 Politiet fik henvendelse fra borger: Førte til 22 bøder

Politiet fik henvendelse fra borger: Førte til 22 bøder

fartkontrol fotovogn
Shutterstock

En borgerhenvendelse udløste omfattende fartkontrol, som resulterede i intet mindre end 22 bøder.

En henvendelse fra en lokal borger har resulteret i, at flere bilister nu skal til at punge ud, fordi de har fået en fartbøde.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på platformen Politi Update.

Henvendelsen førte nemlig til, at politiet valgte at iværksætte en fartkontrol på Ribevej mellem Rødding og Ribe ved Harreby.

Massiv kontrol gav resultat

Kontrollen blev udført med en automatisk trafikkontrol, ATK, og blev gennemført i tidsrummet fra klokken 15 til 20 på baggrund af borgerens henvendelse.

Indsatsen viste sig at være særdeles givtig for politiet, da det lykkedes dem at fange en lang række hastighedsoverskridelser på strækningen.

I alt blev 22 bilister målt til at køre for stærkt og kan derfor se frem til at få en bøde i posten.

Op til 121 kilometer i timen

På den pågældende strækning er hastighedsgrænsen 80 kilometer i timen, men langt fra alle bilister var gode til at overholde denne grænse.

Politiet oplyser desuden, at to af de bilister, der blev taget i kontrollen, ud over bøden også kan se frem til et klip i kørekortet.

Den hurtigste af de målte bilister blev registreret med en hastighed på 121 kilometer i timen.

Ads by MGDK