Politiet langer kraftigt ud: Lad være med det!

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Beredskabet måtte rykke ud to gange til mulige drukneulykker.

Lige nu læser andre også

Vindstød af stormstyrke vil få de fleste til at blive inden døre, men ikke surfere.

DMI's varsel om voldsomt vejr og vindstød af stormstyrke ved Vestkysten har således trukket surfere mod vandet. Og dét kan mærkes.

Således blev helikoptere og redningsbåde lørdag eftermiddag kaldt ud til meldinger om en mulig drukneulykke ved henholdsvis Klitmøller og Oddesundbroen.

Derfor kommer vagtchef Lars Even ved Midt- og Vestjyllands Politi nu med en appel over for TV Midtvest.

"Helt logisk skal man lade være med at gå ud i stormvejr, hvis man ikke har styr på det. Det koster jo penge det her. Det er ikke gratis at lave sådan en redningsaktion," siger han.

Indledningsvist blev det kort efter klokken 14 anmeldt, at en surfer var faldet i vandet.

Her havde en håndfuld mennesker fra stranden set, at han ikke var kommet op fra vandet, hvorfor de var bange for, at han var kommet i havsnød.

Kort efter var han dog kommet ind igen, så redningsaktionen i form af redningsbåd og helikopter måtte afblæses.

Men allerede klokken 17 var den gal igen.

Her blev to kitesurfere set drive rundt ikke langt fra Oddesundbroen. De måtte reddes i land af en redningsbåd fra Falck, hvorefter de blev tilset af en læge.

Heldigvis har ingen drukneulykker fundet sted.

Politiets advarsel er dog i den grad relevant denne søndag hvor særligt kysterne er hjemstavn for hård kuling med kraftige vindstød.

Anbefalet til dig