Parasit-larven æder sig ind i kroppen.
Lige nu læser andre
En skræmmende opdagelse har sat amerikanske myndigheder i alarmberedskab.
For første gang er en person i USA blevet inficeret med den kødædende parasitflue Cochliomyia hominivorax, også kendt som skruelaven.
Det bekræfter nyhedsbureauet Reuters.
Fluen er frygtet for sin særlige og brutale livscyklus.
Den lægger æg i åbne sår og slimhinder hos levende væsener.
Læs også
Her klækkes larver, som i op til to uger lever af levende væv, før de forpupper sig og bliver til fluer.
Parasitten rammer primært husdyr som kvæg og heste – men i dette tilfælde er det gået ud over et menneske.
Ifølge amerikanske sundhedsmyndigheder er patienten for nylig rejst fra Guatemala til delstaten Maryland, og det formodes, at smitten stammer fra Mellemamerika, hvor infektioner af denne type er mere almindelige.
Infektionen kræver hurtig lægehjælp, da larverne ellers kan forvolde alvorlige vævsskader.
Situationen vækker derfor opsigt, selvom myndighederne i en udtalelse beroliger befolkningen med, at parasitten fortsat vurderes som en “meget lille” trussel mod folkesundheden.
Læs også
Men bekymringen breder sig blandt amerikanske kvægavlere.
Skruelaven blev i november 2024 fundet i Mexico, og nu frygter mange, at spredningen mod nord kan true landbruget.
Parasitten har tidligere været skyld i massive tab i dyrehold og anses som en af de farligste trusler mod husdyr i regioner, hvor den slår rod.
Fluen blev ellers erklæret udryddet i USA i 1982, men nu vokser nervøsiteten for, om det første menneskelige tilfælde blot er begyndelsen på en ny kamp mod en kendt og frygtet parasit.