En griselunge er blevet transplanteret til et menneske.
Lige nu læser andre
For første gang nogensinde er en lunge fra en genmodificeret gris blevet transplanteret ind i et menneske.
Indgrebet fandt sted i Kina, hvor en 39-årig hjernedød mand fik indsat den eksperimentelle lunge, der overlevede i kroppen i ni dage.
Det skriver Nature.
Forsøget føjer sig til en række banebrydende operationer, hvor griseorganer er blevet afprøvet som mulige løsninger på den globale mangel på donororganer.
Tidligere har både hjerter, nyrer, lever og thymuskirtler fra grise været transplanteret i mennesker i både USA og Kina.
Læs også
Ifølge forskere er lunger noget af det mest komplekse at transplantere.
Organet har et ekstremt fintmasket netværk af blodkar, der gør det særligt udsat for immunforsvarets angreb.
Det kan udløse blodpropper og ødelæggelse af vævet. Derfor bliver operationen set som et stort gennembrud.
Den genmodificerede lunge stammede fra en gris skabt af biotekfirmaet Chengdu Clonorgan Biotechnology.
Dyret havde fået seks ændringer i arvemassen: tre gener var fjernet for at reducere risikoen for afstødning, og tre menneskegener var tilføjet for at øge chancen for, at organet kunne overleve i kroppen.
Læs også
Forsøget blev udført den 15. maj sidste år af forskere ved Guangzhou Medical University og er nu offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
De første tre dage viste ingen tegn på infektion eller afstødning.
På dag tre og seks blev der dog observeret vævsskader og antistofreaktioner, men på dag ni var skaderne aftagende.
Her stoppede forsøget efter ønske fra patientens familie.
Eksperter betegner resultatet som et afgørende skridt mod fremtidige forsøg på at bruge dyreorganer i kliniske forsøg.
Læs også
Det kan potentielt redde tusindvis af mennesker, der i dag dør, mens de venter på et nyt organ.