Nyheder24.dk
Forside Dyr Advarsel til hundeejere: Skjult fjende i naturen kan koste dit...

Advarsel til hundeejere: Skjult fjende i naturen kan koste dit kæledyr livet

Vaccine,dog,hund,læge,doctor
Shutterstock.com

Skjult sommerfjende kan være dødelig for dit kæledyr.

Lige nu læser andre

Når du tager hunden med ud i sensommerens sol, kan noget så tilsyneladende uskyldigt som et tørt græsstrå ende i en tur til dyrlægen.

Hos Kongelundens Dyreklinik på Amager får de næsten dagligt patienter ind med problemer forårsaget af græsavner – de små, skarpe frøskaller, som kan bore sig ind i hud, ører og poter.

Dyrlæge Christina Stougaard fortæller, at hun alene i fredags måtte operere avner ud af to hundes poter, mens en tredje havde fået en i øret.

Hun kalder problemet “meget voldsomt” og advarer om, at det kan føre til alvorlige skader.

Sådan skriver TV 2 Kosmopol.

Kan koste livet

Læs også

Græsavner er særligt lumsk, fordi de kan vandre langt inde i kroppen.

På klinikken har man set avner bevæge sig fra en pote helt op i armhulen.

Andre sætter sig fast i øret og kan perforere trommehinden, mens nogle hunde får dem i øjnene, hvor de skaber sår på hornhinden.

I sjældne tilfælde har det været dødeligt. Christina Stougaard husker en ung golden retriever, der fik en avn gennem næsen og ned i lungen. Hunden overlevede ikke.

Tjek hunden hver dag

Risikoen er størst netop nu, fordi avnerne er gule og visne – og dermed endnu bedre til at trænge igennem huden.

Læs også

Dyrlægerne anbefaler, at hundeejere tjekker poter, ører og pels grundigt efter hver gåtur. Finder man en avn, skal den trækkes ud og området vaskes.

For at forebygge problemet opfordres ejere til at gå i en bue uden om de områder, hvor planterne ligger spredt, og i nogle tilfælde løfte små hunde op, når man passerer.

Christina Stougaard understreger vigtigheden af hurtig handling:

“Hvis man er den mindste smule i tvivl, så bør man hellere få det tjekket én gang for meget end én gang for lidt.”

Ads by MGDK