Studie viser: Dette almindelige og billige kosttilskud forbedrer hukommelsen og forebygger demens

Et randomiseret tvillingeforsøg har vist, at en daglig blanding af protein og præbiotika forbedrer præstationen i en følsom hukommelsestest efter blot 12 uger.

Forskere har længe kortlagt, hvordan tarmens mikrobiom kommunikerer med hjernen gennem immunsystemet, nervesignaler og hormoner – en sammenkoblet akse, der former vores kognitive evner gennem hele livet.

Denne større sammenhæng er vigtig, når man spørger, om man kan forbedre hukommelsen i alderdommen ved at ‘fodre’ tarmbakterierne med de rette næringsstoffer.

Studie med ældre tvillinger

Ledende forsker Mary Ni Lochlainn fra King’s College London og hendes kolleger undersøgte ifølge Earth, om et dagligt præbiotisk tilskud, kombineret med en beskeden proteintilførsel og let styrketræning, kunne forbedre kognition hos ældre tvillinger.

36 tvillingepar, der alle var over 60 år, deltog i forsøget. Den ene tvilling i hvert par modtog inulin og fruktooligosakkarider, mens den anden fik placebo. Alle fik den samme forgrenede aminosyrebaserede proteinpulver og enkle hjemmetræningsøvelser.

Undersøgelsen blev udført hjemmefra via videoopkald, spørgeskemaer og tilsendte testkit til kognitive målinger og afføringsprøver. Designet med tvillingepar reducerede den genetiske og miljømæssige støj, hvilket gjorde det lettere at vurdere effekten af selve tilskuddet.

Tarmændringer og hukommelse

Præbiotika er kostfibre, som ikke nedbrydes af menneskelige enzymer, men fermenteres af bakterier i tarmen. I studiet så man blandt andet en stigning i Bifidobacterium, der er en bakterieslægt, som ofte reagerer positivt på netop inulin og fruktooligosakkarider.

Deltagerne tolererede tilskuddet godt, da kun milde mavegener blev rapporteret. Den samlede diversitet i mikrobiomet ændrede sig ikke dramatisk, men visse bakterietyper ændrede sig på biologisk meningsfulde måder.

Deltagerne, der fik præbiotika, klarede sig bedre i kognitive tests og lavede færre fejl i PAL-testen, der er en visuel test, som ofte afslører tidlige tegn på Alzheimers. Resultatet er lovende, da denne type hukommelse – evnen til at forbinde mønstre og steder – er noget af det første, der svækkes ved demens.

Fysiske effekter udeblev

Proteintilskuddet og træningen førte ikke til forbedringer i fysiske målinger som f.eks. rejsetid fra en stol. Ifølge forskerne var 12 uger måske ikke nok til at styrke musklerne, selvom det var tilstrækkeligt til at påvirke hjernens funktion.

Professor Claire Steves fra KCL påpeger, at disse plantefibre er både sikre og tilgængelige – og billige. Derfor kan de potentielt gavne mange, hvilket særligt er relevant i tider med økonomiske udfordringer.

Tarmbakterier producerer blandt andet kortkædede fedtsyrer og neurotransmitter-forløbere, som kommunikerer med hjernen. Ændringer i tarmfloraen og kroppens evne til at regulere inflammation kan påvirke opmærksomhed, hukommelse og bearbejdning.

Bifidobacterium trives på inulin og fruktooligosakkarider og danner stoffer, der kan fremme synaptisk plasticitet – altså hjernens evne til at danne nye forbindelser.

Hvad nu?

Selvom forsøget viser en tydelig kognitiv forbedring, blev det ikke målt, om daglig funktion ændrede sig. Deltagernes kost, medicin og tarmflora kan variere, så fremtidige studier bør inkludere større grupper og længere varighed.

Et næste skridt kan være at sammenligne forskellige fibertyper, doser og varigheder, og at undersøge om forbedringer i hukommelsen holder i 6 eller 12 måneder. Studiet er offentliggjort i Nature Communications.