Nyt studie viser: At drikke en kop kaffe har denne overraskende effekt i op til 2,5 time

I en nyhed, der næppe vil chokere nogen – især ikke dig, der dagligt suger livskraften ud af kaffekoppen – viser et nyt studie en positiv sammenhæng mellem koffeinindtag om morgenen og generelt bedre humør.

I et studie fra Bielefeld Universitet i Tyskland og University of Warwick i England rapporterede personer, der fast indtog koffein, at de straks følte sig gladere og mere entusiastiske efter en kop kaffe eller anden koffeinholdig drik – en følelse, der varede i op til 2,5 time.

Denne ægte lykkefølelse var tydeligst om morgenen sammenlignet med senere på dagen, ifølge studiet, der er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports. Mindre effekter blev også observeret i form af øget tilfredshed og mindre tristhed.

“Omkring 80 % af voksne verden over drikker koffeinholdige drikke, og brugen af sådanne stimulerende stoffer går langt tilbage i menneskets historie,” siger professor Sakari Lemola fra Bielefeld, studiets hovedforfatter, ifølge New York Post.

“Selv vilde dyr indtager koffein – bier og humlebier foretrækker nektar fra planter, der indeholder koffein.”

Studiet fulgte 236 unge tyskere over en periode på fire uger. Syv gange om dagen udfyldte deltagerne korte spørgeskemaer via deres smartphones om deres humør og koffeinindtag i de foregående 90 minutter.

Resultaterne viste, at deltagerne var i markant bedre humør på morgener, hvor de havde fået deres koffein, sammenlignet med de morgener, hvor de endnu ikke havde drukket noget.

Forskerne konkluderer, at koffeinens humørløftende effekt hænger sammen med dens indvirkning på adenosinreceptorerne.

“Koffein virker ved at blokere adenosinreceptorer, hvilket øger dopaminaktiviteten i vigtige områder af hjernen – en effekt, som tidligere studier har forbundet med forbedret humør og større årvågenhed,” forklarer professor Anu Realo fra University of Warwick.

Tidligere forskning tyder på, at 75 milligram koffein – cirka en kop kaffe – hver fjerde time kan forbedre humøret i løbet af dagen. Eksperter anbefaler dog generelt, at man ikke indtager mere end 400 milligram koffein dagligt, hvilket er svarende til cirka fire kopper kaffe.

Ud over at give energi er kaffe rig på antioxidanter, som ifølge Johns Hopkins University School of Medicine kan reducere inflammation i kroppen og beskytte mod kroniske sygdomme.

Eksperter mener, at polyfenoler i kaffe kan krydse blod-hjerne-barrieren og have en betændelsesdæmpende effekt i hjernen samt fremme dannelsen af nye hjerneceller, hvilket på sigt kan reducere risikoen for kognitive og psykiske lidelser.

Studier viser, at personer, der regelmæssigt drikker kaffe, har lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertesygdomme, demens, Parkinsons sygdom og endda tarmkræft.

I det nye studie undersøgte forskerne, om koffein påvirkede folk forskelligt – og forventede, at personer med højere angstniveauer ville reagere negativt humørmæssigt på koffein.

“Vi blev lidt overraskede over, at der ikke var nogen forskel mellem deltagerne, uanset hvor meget koffein de plejede at indtage, eller hvor meget de havde af depressive symptomer, angst eller søvnproblemer,” sagde medforfatter Justin Hachenberger fra Bielefeld.

“Relationen mellem koffeinindtag og positive eller negative følelser var ret ensartet på tværs af alle grupper.”

Det er dog værd at bemærke, at alle deltagerne i studiet regelmæssigt indtog koffein. Eftersom koffein er vanedannende, er det uklart, om de positive følelser i studiet blot skyldtes, at abstinenssymptomer blev lindret.

“Selv personer med moderat koffeinforbrug kan opleve milde abstinenser, som forsvinder med den første kop kaffe eller te om morgenen,” siger Realo.

Afhængighed er én af ulemperne ved koffein, men det samme kan søvnløshed, hjertebanken og fordøjelsesproblemer være. Som med alt andet handler det dog om timing, og lidt udskudt nydelse kan være gavnligt.

Eksperter anbefaler, at den første kop kaffe indtages 60 til 90 minutter efter, man er vågnet, da kroppens niveau af kortisol (stresshormon) topper tidligt og derefter falder. Det mindsker risikoen for overstimulering.