Nyheder24.dk
Forside Trafikken Nye kameraer på vejene: De fanger noget helt andet end...

Nye kameraer på vejene: De fanger noget helt andet end fartsyndere

Nye kameraer på vejene: De fanger noget helt andet end fartsyndere
Sund & Bælt

Det er ikke din fart, de tjekker.

Lige nu læser andre

Et fartkamera i vejkanten kan give enhver bilist en klump i halsen.

Når vi ser en fartkontrol, letter vi instinktivt foden fra speederen, og nogle gange rammer vi endda bremsen.

Nu er et nyt slags kamera begyndt at dukke op på de danske veje, men det kan de fleste køre forbi med ro i sindet.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Holder øje med…

De nye kameraer ses ofte på kassevogne, der er udstyret med et blåt skilt med et kameraikon.

Læs også

På overfladen ligner de klassiske fotovogne, men formålet er et helt andet.

Det handler nemlig ikke om at tjekke farten på Hr. og Fru Danmark, men om at kontrollere, at de tungeste køretøjer betaler den vejafgift, de er forpligtet til.

Siden 1. januar i år har alle lastbiler over 12 ton – danske såvel som udenlandske – skullet betale vejafgift, når de kører på de danske statsveje og dele af det kommunale vejnet.

For at sikre, at ordningen bliver overholdt, har Sund & Bælt fået ansvaret for at sætte kontroludstyr op.

Kameraerne registrerer de tunge køretøjer og kontrollerer, om afgiften er betalt.

Læs også

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Sund & Bælts pressechef, Jens Villemoes, er kontrollen jævnt fordelt over hele landet.

Seks permanente kameraer og hele 275 mobile enheder rulles løbende ud på trafikknudepunkter.

For lastbilchaufførerne er der flere måder at betale afgiften på.

Det kan ske via en billet købt på vejafgifter.dk, gennem en satellitbaseret boks monteret i lastbilen eller ved hjælp af en app.

Læs også

For de ‘almindelige’ bilister er der altså intet at frygte. Så hvis du er kommet til at køre lidt for stærkt forbi et sådant kamera, er der ingen grund til at være bange for en bøde i e-Boks.

De er en del af et større system, der skal sikre, at de tungeste køretøjer bidrager til de danske veje.

Ads by MGDK