Alberte Clausen
De har aldrig gjort det før – men nu står de sammen om én ting.
Det ligner et almindeligt frugtvalg i supermarkedet.
Et greb i frugtbunken, bananerne ryger i kurven, og turen fortsætter ned ad gangen.
Men bag den gule skal gemmer sig et større opgør med uretfærdige arbejdsforhold, klimakrise og underbetaling – og nu går fire af landets største dagligvarekæder sammen for at ændre spillets regler.
Supermarkedernes fælles front
Coop, Netto, Rema 1000 og Lidl går sammen i kampagne: vælg Fairtrade-bananer.
Dette fremgår i en pressemeddelelse.
Det handler ikke om at kæmpe om prisnedsættelser eller markedsandele, men om mennesker og miljø i bananlandene.
Mange bananer solgt i Danmark bærer ikke prisen for de arbejdsvilkår og klimaforandringer, som producenterne står midt i.
Fair afsæt for bananen
Lave lønninger, sygdomme og klimatrusler presser plantagearbejdere i Latinamerika og Afrika hårdt.
En fælles indsats fra dagligvarekæderne vil give forbrugere mulighed for at støtte bedre levevilkår og ansvarlig produktion.
Kampagnen “Du får en banan. Bonden får en fair løn” bliver synlig på plakater og sociale medier i uge 38 og 39.
Hos Coop forklarer ansvarlighedschef Thomas Roland hvorfor Fairtrade-ordningen gør en forskel:
“Bananer er vores mest solgte frugt. De kommer fra lande med helt andre vilkår, end vi har i Danmark.”
Det siger noget om ulighederne, men også om den mulighed, som Fairtrade giver.
Hverdagsvalg med effekt
I Rema 1000 oplever købmand David Høyem, at placeringen af Fairtrade-bananer kan gøre forskel i salget – hvis kunderne kan se valget.
Hos Lidl vægtes det, at fremtiden for bananer sikres gennem fair løn og bedre forhold hos producenterne.
Netto kalder kampagnen for et signal om, at ansvarlighed ikke længere er noget for de få – men noget der deles på tværs af hele branchen.
Kampen om fremtiden
Bananer er danskernes foretrukne frugt.
Produktionen påvirkes ikke blot af markedskræfterne, men af klimaets luner, sygdomsudbrud og sociale uretfærdigheder.
Kampagnen er med til både at sætte ord på de uligheder og pege mod, hvordan forbrugere kan bidrage til langsigtet forandring.
