Jesper Bengtson
Inden længe sker det.
Det sker to gange om året, at vi retter på urene.
Enten sættes de en time frem eller en time tilbage, og inden længe er det igen tid til at rykke på den lille viser.
Det er dog langt fra alle, der ved, hvorfor vi egentlig gør det, skriver Den Offentlige.
Grundlaget for sommer- og vintertid
Sommer- og vintertid, som egentlig har navnet normaltid, bruges til at tilpasse urene efter årstiden, så vi kan nyde så meget dagslys som muligt.
I foråret rykker mange lande – blandt andet Danmark – uret en time frem, og dermed træder vi ind i den såkaldte sommertid.
Det flytter dagslysets timer, så aftenerne virker længere.
Betyder noget for forbruget
Sommertid er ikke noget magisk fænomen, der øger antallet af timer med dagslys, men ved at rykke på viserne bliver timerne med dagslys udnyttet bedre, så der ikke går lyse timer til spilde.
Netop af den grund bliver der også sparet strøm rundt omkring i det danske land.
Da man er vågen i færre mørke timer, virker det naturligt at lade lyset være slukket i længere tid.
Skift til vintertid
Som tidligere nævnt skifter vi snart tilbage til vintertid. I år sker det søndag den 26. oktober – helt præcist klokken 03.00.
Her vil de automatiske vise 02.00, hvilket betyder, at vi får en time mere på øjet.
Har du et ur, der ikke retter sig selv, kan du med fordel skrive datoen i kalenderen. Ellers risikerer du at være lidt for tidligt på den om mandagen.
