Nyheder24.dk
Forside Nyheder 17 millioner ligger og venter: 800.000 danskere bør reagere inden...

17 millioner ligger og venter: 800.000 danskere bør reagere inden oktober

Ansøgningsfristen for ansøgere er klokken 12 onsdag den 1. oktober

Lige nu læser andre

Hele 685 forskellige initiativer har i 2025 fået støtte fra Norlys Vækstpulje. I alt har puljen uddelt mere end 40 millioner kroner i år, og på onsdag er det sidste chance for at søge om støtte fra Norlys Vækstpulje, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få støtte til sit projekt i 2025.

Til årets tredje og sidste støtterunde er der afsat knap 17 millioner kroner til lokale initiativer.

– Norlys Vækstpulje er skabt for at kunne gøre en forskel for særligt Norlys’ andelshavere, og vi kan heldigvis se, at kendskabet fortsætter med at stige.

Vi er rigtig glade for, at udviklingen går i den retning, for målet er netop at kunne hjælpe de mange ildsjæle i Danmark med at få deres projekt til at blive til virkelighed, siger Jens Erik Platz, formand for Norlys a.m.b.a. 

Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring her. (reklamelink)

Bredt fokus i støttede projekter

Læs også

Norlys Vækstpulje støtter innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.

Vækstpuljen er primært til for Norlys’ 800.000 andelshavere, og i 2025 er der fx givet støtte til en udvidelse af motions- og kulturcentret Pulsen i Salling, introduktion af virtual reality på plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev, et nyt samlingssted i Sønderholm ved Nibe og endelig til Mikrobageriet Stengers Surdej i Sønderborg, der vil hjælpe unge mennesker, som i dag står uden for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.

Projekter og initiativer, der ikke er hjemmehørende i Norlys’ ejergeografi, kan dog også få tildelt støtte, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand.

I 2025 er der blevet givet støtte til syv af den type projekter.

I april valgte Norlys Vækstpulje fx at støtte Danmarks internationale klimacenter Klimatorium med 150.000 kroner. Dette skriver Norlys selv i en pressemeddelelse.

Læs også

Støtten skulle være med til at sikre, at der kunne afholdes tre klimamøder i 2025 på Klimatorium i Lemvig for mere end 10.000 deltagere.

Ansøgningsfristen for ansøgninger til Norlys Vækstpulje er klokken 12 onsdag den 1. oktober.

Ads by MGDK