Flyselskabet har taget en drastisk beslutning.
Lige nu læser andre
Det er et sjældent syn, når Ryanairs topchef Michael O’Leary lader temperamentet få frit løb – men denne gang holder han sig ikke tilbage.
På bare to dage kan 100.000 passagerer se deres rejseplaner smuldre, og ifølge O’Leary sker det helt uden grund.
Det skriver Sky News.
Fransk strejke lammer Europa
Årsagen er en forestående strejke blandt de franske flyveledere, som ventes at ramme fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 10. oktober.
Fagforeningen SNCTA har varslet, at arbejdsnedlæggelsen bliver omfattende, og konsekvenserne vil ikke kun mærkes i Frankrig.
Læs også
Når franske kontroltårne lukker ned, går det nemlig også ud over de tusindvis af fly, der blot passerer igennem landets luftrum på vej mod helt andre destinationer.
Det betyder aflysninger i stort set hele Europa.
Michael O’Leary vurderer, at Ryanair alene må aflyse omkring 600 afgange pr. dag under strejken – ud af selskabets daglige 3.500 flyvninger.
“Vi kræver fandeme beskyttelse”
Det er netop de såkaldte overflyvninger, der får Ryanair-bossen til at eksplodere.
Han ser ingen rimelighed i, at fly mellem eksempelvis London og Spanien skal stoppes, blot fordi de passerer gennem fransk luftrum.
Læs også
“Det er omkring 100.000 passagerer, der vil få deres fly aflyst uden grund på næste onsdag og torsdag,” siger Michael O’Leary til Sky News.
Og hans krav er kontant:
“Vi kræver fandeme, at vores overflyvninger bliver beskyttet. Hvis britiske borgere skal til Italien, eller hvis spaniere vil til London, så skal deres flyafgange ikke forstyrres eller blive aflyst.”
Krav til EU og Paris
O’Leary mener, at EU-Kommissionen og den franske regering må tage affære for at sikre, at strejker ikke lammer hele kontinentets lufttrafik.
Ifølge ham er det uholdbart, at et enkelt lands arbejdsnedlæggelse kan trække hele Europas rejseplaner ned i kaos.
Læs også
Selskaber som EasyJet, Lufthansa og SAS ventes også at blive ramt af de franske flyvelederes aktion.
Og passagererne kan forvente både forsinkelser, ændringer og direkte aflysninger i massevis, når strejken ruller ud i begyndelsen af oktober.
For Michael O’Leary er tålmodigheden opbrugt.
Han kræver handling – ellers risikerer hundredtusindvis af rejsende at blive fanget i en af årets største rejsestorme.