Nyheder24.dk
Forside Nyheder Trump sætter en stopper for krigen: Nu mangler én part...

Trump sætter en stopper for krigen: Nu mangler én part blot at acceptere aftalen

Trump sætter en stopper for krigen: Nu mangler én part blot at acceptere aftalen
Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Ét møde kan afgøre alt.

Lige nu læser andre

Efter to år med blodig konflikt har både Israel og Hamas accepteret første fase af den fredsplan, som USA’s præsident Donald Trump har stået i spidsen for.

Det bekræftede præsidenten natten til onsdag dansk tid på sit medie Truth Social.

Gidsler skal frigives – Israel trækker sig tilbage

Aftalen, der nu skal godkendes formelt af Israels regering, indebærer blandt andet løsladelse af alle israelske gidsler samt en gradvis tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza til en aftalt linje.

Ifølge Qatars udenrigsministerium, der har deltaget som mægler, betyder aftalen også frigivelse af palæstinensiske fanger og åbning for nødhjælp til Gazas civilbefolkning.

De fulde detaljer ventes først offentliggjort senere, men Trumps udmelding har allerede udløst fejringer i både Israel og Gaza, hvor meldingen er blevet modtaget som et muligt vendepunkt.

Læs også

Dette skriver DR.dk.

Netanyahu samler regeringen

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har indkaldt regeringen til møde for at godkende aftalen.
“En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem,” skrev Netanyahu på det sociale medie X.

Godkendelsen fra den israelske regering er en forudsætning for, at våbenhvilen kan træde i kraft. Ifølge internationale medier ventes mødet at finde sted i løbet af dagen.

Trump: Gidslerne kan være hjemme mandag

I et interview med Fox News oplyste Donald Trump, at de israelske gidsler, både levende og døde, forventes frigivet mandag.


“Der sker meget for at få gidslerne frigivet, og vi tror, at de alle vil komme tilbage på mandag,” sagde præsidenten.

Læs også

Der er ifølge israelske oplysninger fortsat 48 gidsler i Gaza, hvoraf omkring 20 menes at være i live.

Første skridt mod våbenhvile

Aftalen repræsenterer den mest betydningsfulde diplomatiske fremgang i konflikten, siden Hamas’ angreb i oktober 2023 udløste den nuværende krig.

Den første fase af fredsplanen indeholder blandt andet krav om, at alle militære operationer suspenderes, og at Israel afstår fra at annektere Gaza.

USA skal sammen med arabiske og internationale partnere etablere en midlertidig stabiliseringsstyrke, mens FN står for fordeling af nødhjælp i området.

Flere internationale observatører betegner aftalen som et muligt første skridt mod en varig våbenhvile – men alt afhænger nu af Israels endelige godkendelse.

Ads by MGDK