Borgerne blev lovet en besparelse men ender med at betale regningen to gange.
Lige nu læser andre
Den lovede rabat udebliver mens supermarkederne sætter priserne op
Det, der skulle have været en økonomisk lettelse for danskerne, ender foreløbigt med at koste dyrt.
En ny rundringning fra TV 2 viser, at de store kommuner endnu ikke har sænket affaldsgebyrerne, selvom virksomhederne nu står for regningen for emballageaffald.
Mens borgere fortsat betaler det samme, hæver producenter og supermarkeder allerede priserne, fordi de fremover skal betale for indsamling og behandling af pap, plast og glas.
Dermed bliver danskerne ramt fra begge sider.
Læs også
Ifølge den politiske aftale bag det såkaldte producentansvar for emballage skulle borgerne have sparet omkring 500 til 600 kroner om året.
Men besparelsen lader vente på sig.
Kommuner advarer om forsinkelser
Flere kommuner oplyser, at gebyrerne først reguleres ved årsskiftet. Andre melder, at stigende omkostninger til affaldshåndtering udhuler besparelsen.
I Esbjerg er de nye indtægter fra virksomhederne ikke indregnet i næste års budget, og borgerne vil derfor først mærke en effekt i 2027.
I København frygter Teknik- og Miljøforvaltningen ligefrem, at affaldsgebyret stiger i 2026, fordi kommunen havde regnet med højere indtægter fra virksomhederne.
Læs også
I Odense betyder en afgørelse fra Skattestyrelsen, at der nu skal lægges moms på gebyret, hvilket ifølge det kommunale selskab Odense Renovation spiser den forventede rabat op.
Borgere fungerer som bank for virksomheder
Hos forsyningsselskabet Kredsløb i Aarhus er billedet det samme.
”Når vi ikke må opkræve for de faktiske omkostninger, får vi ikke de indtægter, vi havde forventet.
Dermed agerer borgere i princippet bank for virksomheder,” siger Lars Banke, chef for affald og genbrug i selskabet.
Han forventer først en mærkbar rabat i 2026, men det afhænger af byrådets beslutning i december.
Ministeren lover, at regningen går i nul
Miljøminister Magnus Heunicke fastholder, at kommunerne skal sænke gebyrerne i takt med, at virksomheder overtager udgifterne.
Læs også
Han mener, at de manglende besparelser skyldes stigende dieselpriser og højere udgifter til indsamling, ikke selve producentansvaret.
”Hvis der er besparelser for borgerne, som kommunerne vælger at udskyde til 2027, er det en kommunal beslutning,” siger han.