Læge afslører: Her er grunden til, at kun det ene næsebor bliver tilstoppet

For at åbne den ene side af næsen og lukke den anden, fylder kroppen vævet i næsen med blod. Årsagen til dette er dog mindre kendt.

Det viser sig nemlig, at næsen og de seksuelle organer i kroppen grundlæggende er forbundet, fordi de indeholder den samme type erektilt væv.

Den australske forsker Dr. Karl Kruszelnicki har afsløret, at grunden til, at det føles som om det ene næsebor er stoppet, mens det andet er åbent, skyldes næsens ‘anatomiske opbygning’.

Dr. Karl afslørede forklaringen i sit radioprogram på Triple J, efter at en lytter med forkølelse spurgte, hvorfor det for det meste kun er det ene næsebor, der bliver blokeret.

Han fortalte, at ‘det erektile væv i næsen konstant gennemgår en cyklus, som hjælper med luftgennemstrømningen og vores lugtesans’. Kort fortalt deler næseborene arbejdet.

I løbet af dagen står det ene næsebor for hovedparten af vejrtrækningen, mens det andet får en ‘pause’, og derefter skiftes de hver tredje til fjerde time. Dette styres af det autonome nervesystem – det samme system, som regulerer blandt andet fordøjelse og hjerterytme.

Og det er altså den samme type væv, som findes i penis og klitoris, der kontrollerer åbningen og lukningen af næsepassagerne.

De udvider og trækker sig sammen, men selvfølgelig bliver næsen ikke ‘ophidset’. Når man derimod er syg, forstærkes følelsen af tilstopning, og man bliver mere bevidst om næsens naturlige rytme, da slimhinderne er hævede. Men det handler ikke kun om at give næseborene ‘fri’.

Funktionen hjælper også med at bevare en skarp lugtesans, da vores duftreceptorer arbejder bedst, når luftstrømmen varierer. Nogle lugte registreres lettere gennem en hurtig luftstrøm, mens andre bedst opfanges gennem en langsommere.

Det vil sige, at næsebor med forskellig luftgennemstrømning faktisk hjælper os med at nyde duften af den fristende tærte eller quiche, du lige har bagt.

At næseborene skiftes til at være mere eller mindre åbne, giver også slim og de små fimrehår (cilier) en pause fra den konstante luftstrøm. Det forhindrer, at næsehulen tørrer ud eller sprækker, skriver Express.

Tips til at lindre tilstoppede luftveje

Der findes flere enkle metoder, som eksperter anbefaler for at berolige de betændte luftveje:

• Drik masser af væske: At holde sig hydreret gør slimen tyndere og mindsker hosterefleksen. Det hjælper også med at holde slimhinderne fugtige, hvilket er særligt vigtigt om vinteren, hvor luften i hjemmet ofte er tør og varm.
• Tilføj fugt til luften: Tør luft kan irritere næsen, så en luftfugter kan lindre tilstopning. Men husk at rengøre den grundigt efter brug – ellers kan der dannes skimmel og svamp, som forværrer hoste. En skål vand eller et fugtigt håndklæde på radiatoren er et billigt og sikkert alternativ.
• Tag et varmt brusebad: Varmen kan løsne slim i næsen og lindre hoste. Dryp et par dråber eukalyptus- eller menthololie på brusevæggene (men aldrig direkte på huden) for en stærkere effekt.
• Sug på halspastiller: Ifølge American Chemical Society stimulerer de spytproduktionen, hvilket beroliger en irriteret hals. Helt almindelige bolsjer har samme virkning.
• Drik varme drikke: En kop te giver både damp, der løsner slim, og varme, der lindrer halsen. Mange sværger til varmt vand med honning og frisk citron.
• Hav altid et glas vand ved hånden: Små slurke kan hjælpe med at stoppe et hosteanfald – jo hurtigere man stopper det, desto bedre. Konstant hoste irriterer luftvejene yderligere og kan forlænge symptomerne.