Alberte Clausen
Konflikten spidser til.
I takt med voksende droneaktivitet over flere europæiske lande – også Danmark – og stigende spændinger i Østeuropa, er det internationale sikkerhedsbillede under hastig forandring.
Trusselsniveauet bliver mere komplekst, og flere lande opruster for at kunne reagere på både hybride og konventionelle angreb.
Midt i denne uro har USA’s tidligere præsident, Donald Trump, åbnet for muligheden for at sende langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine.
Det skriver B.T.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring her. (reklamelink)
Trump lægger pres på Putin
Under en flyvetur søndag mod Israel kom Trump med udtalelser, der hurtigt vakte international opmærksomhed.
Han afslørede, at han har drøftet missilønsker med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, og at en leverance kan komme på tale, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke afslutter krigen.
“Måske vi ikke gør det, men vi kan gøre det,” sagde Trump til journalister i Air Force One.
Ifølge Trump vil USA ikke sende missilerne direkte til Ukraine, men i stedet sende dem til NATO, der så kan stille dem til rådighed.
Tomahawk-missilerne, der har en rækkevidde på op til 2.500 kilometer, vil i givet fald kunne nå mål dybt inde i Rusland – inklusive Moskva.
Et farligt skridt mod eskalering
Rusland har reageret kraftigt på muligheden for, at Ukraine kan få adgang til våben med så stor rækkevidde.
Putin har kaldt det en “eskaleringsfase” og hævder, at brugen af Tomahawk-missiler uundgåeligt vil kræve direkte amerikansk militærinvolvering.
Samtidig har Zelenskyj understreget, at missilerne kun skal bruges mod militære mål.
I et interview med Fox News sagde han søndag:
“Vi har aldrig angrebet deres civile. Det er en stor forskel mellem Ukraine og Rusland.”
Mens droner over Skandinavien får forsvarschefer til at hæve beredskabet, understreger Trumps udmelding, at krigens dynamik i Ukraine langt fra er stabil.
Situationen er uforudsigelig, og beslutningen om Tomahawk-missilerne kan vise sig at blive et afgørende vendepunkt i den europæiske sikkerhedspolitik.
