Alberte Clausen
Nu er myndighedernes tålmodighed brugt op.
Spændingerne mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa har været voksende siden invasionen af Ukraine i 2022.
I særligt de baltiske lande er tilliden til Kreml smuldret, og flere regeringer har taget markante skridt for at begrænse russisk indflydelse og kontrol over egne grænser.
Letland er blandt de lande, der har reageret mest kontant.
Som en del af en større politisk kursændring har de lettiske myndigheder skærpet kravene til russiske statsborgere med ophold i landet. Og nu har 841 russiske statsborgere fået besked på at forlade landet senest mandag aften – ellers venter en mulig tvangsudvisning.
Det skriver B.T.
Frist udløber – nu er det alvor
Baggrunden for beslutningen ligger i lovstramninger, som trådte i kraft tidligere på året. Her blev det bestemt, at russere med ophold i Letland skulle ansøge om ny langtidsopholdstilladelse senest 30. juni 2024.
Det krævede blandt andet en bestået sprogtest på lettisk og et sikkerheds- og baggrundstjek.
Omkring 30.000 personer blev ramt af de nye krav. 2600 har ifølge Politico allerede forladt landet frivilligt.
Men for en mindre gruppe på 841 personer, der ikke fik afleveret de krævede dokumenter i tide, er situationen nu kritisk.
Ophold ulovligt – rettigheder inddrages
Myndighederne har meldt klart ud: Bliver man i landet uden gyldig opholdstilladelse, mister man retten til sociale ydelser – og man kan blive tvangsudvist.
I lettisk tv fortæller OCMA-chef Maira Roze, at mange ikke forstod konsekvenserne.
Først når de ikke længere får udbetalt deres understøttelse, indser de, at der er noget galt. Så ringer de. Hvorfor får jeg ikke udbetalt min ydelse? Vi fortæller dem: Du har ikke nogen opholdstilladelse. De spørger: Hvor er min opholdstilladelse? Vi siger: Du skulle have overholdt loven.
Putin i åbent opgør med Letland
Moskva har fordømt Letlands fremgangsmåde. I januar 2024 sagde Vladimir Putin ifølge Politiken, at “det er alvorlige handlinger, der direkte påvirker vores lands sikkerhed”.
Den baltiske stat står dog fast – og opfatter beslutningen som en nødvendig markering af landets selvbestemmelse og sikkerhedspolitik i en usikker region.
