Jens Asbjørn Bøgen
Det anslås, at op mod 60 % af Ruslands olie- og gaseksport passerer gennem netop det farvand.
Det anslås, at op mod 60 % af Ruslands olie- og gaseksport passerer gennem netop det farvand.
Den Finske Bugt
Klemt inde mellem Finland og Estland er Den Finske Bugt kun omkring 130 kilometer bred på det bredeste sted – og alligevel kan dens geopolitiske betydning næppe overvurderes.
Denne smalle stribe vand kan blive et brændpunkt, hvis spændingerne mellem NATO og Rusland udvikler sig til åben konflikt.
Mere end en sejlrute
Selv om bugten er lille – kun en smule større end Wales – fungerer den som en strategisk maritim og luftbåren bro mellem Rusland og resten af verden.
Den er en vigtig eksportrute, som giver Moskva adgang til de globale markeder, selv under hårde internationale sanktioner.
Skyggeflåden glider igennem
Ruslands såkaldte ”skyggeflåde” sejler regelmæssigt gennem disse farvande.
Disse fartøjer har ofte uklare ejerforhold og bruges til diskret at eksportere olie og gas – og dermed omgå sanktioner, der skal begrænse Moskvas evne til at finansiere sin krigsførelse.
Deres bevægelser fortsætter stort set uden kontrol.
Estland slår alarm
Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, advarede om omfanget af aktiviteten. ”Rusland bruger denne korridor til at eksportere 60 % af olie og gas fra Rusland,” sagde han til ABC News.
”Det er meget intensivt. Vi taler måske om 400 eller flere skibe om ugen. Det er enormt.”
NATO har blikket rettet mod bugten
Tsahkna understregede, at hvis der brød en konflikt ud, ville NATO-styrker hurtigt handle for at lukke korridoren.
”Den vil blive lukket og kontrolleret fuldstændigt af NATO, vores allierede og os selv,” sagde han.
Men foreløbig har Rusland stadig lovlig ret til at sejle i farvandet.
Hvorfor bugten er vigtig for Rusland
Sanktionerne har ramt den russiske økonomi hårdt, men bugten forbliver en livsnerve.
Gennem den transporterer Moskva energieksporter, der genererer afgørende midler til militæret.
Den smalle korridor er en af de få søveje, der stadig giver Rusland direkte adgang til verdensmarkederne.
En udfordring for vestlige sanktioner
Sikkerhedsanalytikeren Tom Keatinge forklarer til The Sunn at golfen er af afgørende betydning for Ruslands skyggeflåde:
”Den har gjort det muligt for Rusland at holde statskassen fyldt og dæmpe virkningen af sanktionerne markant.”
Med begrænset tilsyn hjælper disse skibe med at finansiere Kremls krigsindsats trods internationalt pres.
Et farligt spil i luften
Det er ikke kun søvejen, der vækker bekymring. Luftrummet over bugten bliver stadig mere travlt med militære fly fra begge sider.
”Der flyver mange militærfly over området … det er meget følsomt for russerne,” bemærkede Keatinge og beskrev situationen som ustabil.
Flere krænkelser af luftrummet
Russiske fly har krænket estisk luftrum otte gange siden invasionen af Ukraine i 2022.
Fire af disse krænkelser fandt sted alene i år, hvilket skaber stigende bekymring blandt NATO’s ledere over Moskvas stadig mere provokerende militære adfærd.
Den frække MiG-31-hændelse
En af de mest bekymrende nylige episoder fandt sted, da tre russiske MiG-31-jagerfly fløj ind i NATO-luftrum over bugten.
De blev der i tolv minutter og fløj næsten 200 kilometer mod vest.
Embedsmænd kaldte hændelsen ”uhørt fræk”, hvilket førte til alvorlige diplomatiske konsekvenser.
NATO slår igen
Estland reagerede ved at anmode om konsultation i henhold til artikel 4 i NATO-traktaten.
Alliancen udsendte en skarp erklæring og advarede om, at den ville bruge ”alle nødvendige militære og ikke-militære midler” til at forsvare sig.
Den fordømte også Rusland for at udvise et ”mønster af stadigt mere uansvarlig adfærd”.
Estland udviser tilbageholdenhed – for nu
På trods af den klare krænkelse valgte Estland ikke at reagere militært.
”Der var ingen umiddelbar militær trussel mod Estland denne gang,” sagde Tsahkna.
Men han gjorde det klart, at NATO’s protokoller er på plads, hvis situationen skulle forværres: ”NATO kunne have handlet.”
