Verden er på vej mod en sundhedskatastrofe.
Lige nu læser andre
Flere og flere patienter dør af infektioner, som ellers burde kunne behandles med almindelig antibiotika.
Nu advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at verden står på kanten af en global sundhedskatastrofe.
Antibiotikaen mister grebet
En ny international rapport afslører, at hver sjette infektion på hospitaler i dag er resistent over for standardbehandlinger.
Det betyder, at bakterier, der før kunne slås ned med penicillin, nu ikke længere reagerer på nogen former for medicin.
WHO vurderer, at situationen er ved at løbe løbsk.
Læs også
Især i lav- og mellemindkomstlande oplever læger, at op mod 70 procent af infektioner ikke længere kan behandles – selv med de mest kraftige såkaldte reserveantibiotika.
Dr. Yvan Hutin, direktør for WHO’s afdeling for antimikrobiel resistens, forklarer ifølge Ekstra Bladet:
Efterhånden som antibiotikaresistensen fortsætter med at stige, løber vi tør for behandlingsmuligheder, og vi sætter liv i fare – især i lande, hvor forebyggelse og kontrol af infektioner er svag, og adgangen til diagnostik og effektiv medicin allerede er begrænset.
Infektionerne vinder kapløbet
WHO kalder situationen for et medicinsk tikkende ur.
Hvis udviklingen ikke bremses nu, kan antallet af dødsfald forårsaget af resistente bakterier stige med op til 70 procent inden 2050.
Læs også
Dr. Manica Balasegaram fra Global Antibiotic Research and Development Partnership siger ifølge The Guardian, at vi nærmer os et farligt vendepunkt:
De farligste infektioner begynder nu at overhale antibiotikaudviklingen. Vi kan ikke nå at erstatte de stoffer, der mister effekt.
De såkaldte superbakterier spreder sig hurtigere end forskningen kan følge med, og eksperterne frygter, at selv simple infektioner i fremtiden kan være dødelige.