Jens Asbjørn Bøgen
Vi ønsker os alle fred i Ukraine, men vi bør ikke gøre os for store forhåbninger.
Vi ønsker os alle fred i Ukraine, men vi bør ikke gøre os for store forhåbninger.
Den globale fredsmægler
Donald Trumps rolle i at forhandle en våbenhvile i Gaza har genoplivet hans image som en global forhandler.
Under sit omtalte besøg i Jerusalem roste israelske og arabiske ledere ham som “fredspræsidenten”.
Dette øjeblik passede ind i en bredere fortælling: Hvis én krig kan afsluttes gennem diplomati – hvorfor så ikke andre?
Zelenskyjs stikpille
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj gentog den tanke og skrev:
”Hvis en krig kan standses i én region, kan andre krige helt sikkert også standses.”
Men så enkelt er det ikke.
Hvorfor Gaza var anderledes
Ifølge en analyse fra Digi24 var Gaza-konflikten, selvom den var brutal, lokal – en krig på et smalt stykke land. Det var en lille, afgrænset krise, hvor udefrakommende magter faktisk havde reel indflydelse.
Udmattelse på begge sider og voksende internationalt pres gjorde en våbenhvile mulig. Trump havde villige regionale partnere og aktører, der havde brug for Washingtons velvilje.
Det var en krig, der kunne indkredses – og presses til en aftale.
Trumps diplomatiske inderkreds
Bag kulisserne spillede Trumps inderkreds en afgørende rolle. Hans svigersøn Jared Kushner og mangeårige samarbejdspartner Steve Witkoff (billedet) ledte den uofficielle diplomati og arbejdede døgnet rundt for at få en aftale på plads.
Deres indflydelse på Netanyahu var så stærk, at Israels premierminister endda følte sig tvunget til at undskylde over for Qatar efter et israelsk angreb på Doha.
Det Hvide Hus fastlagde både timing og tone – et tydeligt tegn på, hvor koordineret og målrettet indsatsen var.
Hvordan aktørerne i Gaza blev vendt
Hamas havde få muligheder tilbage. Belejret, med tabt legitimitet og under enormt pres, blev bevægelsen politisk trængt op i en krog.
Egypten, Qatar og Tyrkiet – lande, der længe havde støttet Hamas diplomatisk eller økonomisk – skiftede kurs. Egypten frygtede grænseustabilitet, Qatar var rasende over at være blevet trukket ind i krigen, og Tyrkiet ønskede at styrke sin regionale indflydelse.
Alle tre gav Hamas et ultimatum: Accepter Trumps aftale – eller mist afgørende støtte. I dette tilfælde blev freden ikke forhandlet – den blev påtvunget.
Ukraine er en fuldskala statskrig
Kriget i Ukraine foregår i langt større og dybere skala. Det er en konventionel flerfrontskrig mellem to suveræne stater med egne økonomier, våbenindustrier og politiske systemer.
Frontlinjerne strækker sig over mere end 1.000 kilometer. Kampe raser i øst og syd, og drone- samt missilangreb rammer byer dybt inde i Ukraine.
Dette er ikke en krig, som udefrakommende magter kan kontrollere med opkald og pres alene.
Hvorfor Rusland ikke kan isoleres som Hamas
I modsætning til Hamas er Rusland ikke afhængig af udenlandsk bistand eller regionale alliancer. Landet råder over et enormt territorium, producerer de fleste af sine egne våben og tjener milliarder på olieeksport til stormagter som Kina og Indien. Sanktionerne har svækket – men ikke lammet – økonomien.
Rusland modtager desuden ammunition fra Nordkorea og opretholder handel gennem centralasiatiske mellemled.
”Vi har allerede indført så hårde sanktioner, at vi ikke har mange midler tilbage,” sagde Ben Friedman fra Defense Priorities.
Kreml trækker på skuldrene af Trumps missiltrussel
Trump antydede for nylig, at han kunne sende Tomahawk-krydsermissiler til Ukraine for at lægge pres på Rusland.
Kreml lod sig ikke ryste. Talsmand Dmitrij Peskov advarede om, at det ville krydse en rød linje, men viste ingen tegn på at bakke.
I modsætning til Israel er Rusland ikke afhængig af amerikansk støtte eller beskyttelse. Landet har alternative handelsruter, våbenleverandører og tilstrækkelig strategisk dybde til at fortsætte kampen på lang sigt.
Tomahawks som signal, ikke som militær plan
Zelenskyj beskrev den mulige levering af Tomahawk-missiler som et psykologisk redskab snarere end en løsning på slagmarken. ”Vi har brug for dem, men det betyder ikke, at vi vil bruge dem,” sagde han.
Disse præcisionsvåben kunne ramme dybt ind i russisk territorium – men Ukraine mangler platforme til at affyre dem, og de amerikanske lagre er begrænsede.
Idéen handlede mere om at signalere amerikansk beslutsomhed end om at ændre det militære momentum.
Eksperter uenige om missilernes effekt
Nogle eksperter mener, at Tomahawks kunne signalere et seriøst engagement og ryste Ruslands selvtillid. Men mange er skeptiske.
Dr. Marina Miron fra King’s College London bemærkede, at Rusland allerede har absorberet store vestlige våbensystemer – herunder Storm Shadow og ATACMS – uden at ændre sin krigsstrategi grundlæggende.
Endnu et missilsystem, uanset hvor avanceret det er, vil næppe ændre spillet.
Følg pengene
Hvad kan skade Rusland mere end missiler? Penge.
Ifølge USA’s ambassadør ved NATO, Matthew Whitaker, ”er der mange flere konsekvenser, der kan håndhæves, hvis en fredsaftale ikke indgås.” Disse inkluderer skrappere sekundære sanktioner, told på metaller og gødning samt strammere eksportkontroller.
At ramme Ruslands evne til at finansiere sin krigsmaskine kan vise sig langt mere effektivt end at sende endnu et missil.
Den skjulte flåde, der finansierer Putins krig
En stor sårbarhed er Ruslands såkaldte skyggeflåde – over 600 aldrende tankskibe under bekvemmelighedsflag, mange baseret i Dubai eller Hongkong. Disse skibe transporterer russisk olie til verdensmarkederne og omgår pristoppe og sanktioner.
Hvis de nægtes adgang til vestlig forsikring, havne og tankning, vil milliarder i månedlige indtægter blive kvalt.
Senator Lindsey Graham har opfordret til ”massive sekundære toldsatser” for at lamme denne skyggeøkonomi.
Gaza-modellen kan ikke overføres til Ukraine
Trumps succes i Gaza er reel – men ikke gentagelig. Gazastriben kan rummes i Ukraine over 1.500 gange. Det var en lokal konflikt, afsluttet gennem regionalt pres og direkte amerikansk indflydelse.
Ukraine er derimod en kontinental slagmark med globale konsekvenser, indgroede interesser og hærdede aktører.
Trump vil måske gerne fremstå som verdens fredsmægler, men Ukraine er en langt hårdere prøve.
