Nu er hovedmistænkt jaget ud af sit hjem.
Lige nu læser andre
Sagen om Madeleine McCann har gennem næsten to årtier været et af Europas mest omtalte kriminalmysterier.
Selvom den dengang treårige pige forsvandt i 2007, dukker der fortsat nye oplysninger, spor og mistænkte op.
Senest er der igen fokus på Christian Brückner, som af tyske myndigheder betragtes som hovedmistænkt i sagen.
Den nu 48-årige mand blev i september løsladt fra fængslet i Niedersachsen, hvor han havde afsonet en dom for voldtægt.
Siden da har han forsøgt at finde fodfæste i samfundet, men det har vist sig næsten umuligt, skriver Ekstra Bladet.
Læs også
Med britiske medier i hælene og lokalbefolkninger i oprør er Brückners forsøg på resocialisering slået fejl.
Presset ud af sit hjem
Efter løsladelsen fik han tildelt en bolig i byen Neumünster i det nordlige Tyskland.
Men da billeder og oplysninger om hans adresse hurtigt blev offentliggjort i pressen, blev han genkendt af naboer, og stemningen i området blev så anspændt, at politiet måtte fjerne ham.
Nu opholder han sig i en park i Kiel, hvor han ifølge tyske medier lever som hjemløs under konstant overvågning af to politibetjente.
Kommunen har tilbudt ham et ophold i en bo-container, men det afviste han hurtigt.
Må ikke forlade Tyskland
Læs også
Brückner er ikke sigtet i McCann-sagen, men har tidligere domme for blandt andet vold, pædofili, børnemisbrugsmateriale og voldtægt.
Den tyske anklagemyndighed har gentagne gange udtalt, at de er overbeviste om hans skyld, men beviserne har indtil videre ikke været stærke nok til at føre til en tiltale.
Han bærer nu fodlænke og er underlagt udrejseforbud. Ifølge myndighederne anses han stadig for at være ekstremt farlig.
Madeleine McCann forsvandt under en ferie i Algarve-regionen i Portugal i 2007. Hun er aldrig blevet fundet.