Nyheder24.dk
Forside Udland Mindst 64 dræbt på én dag: Nu advares danskere i...

Mindst 64 dræbt på én dag: Nu advares danskere i området

Police,Cars,At,Night.,Police,Car,Chasing,A,Car,At
Shutterstock.com

Danskere rådes til at tage forholdsregler.

Lige nu læser andre

Sikkerhedssituationen i Rio de Janeiro er forværret markant efter en voldsom politiaktion, der tirsdag kostede mindst 64 personer livet.

Det brasilianske politi gik målrettet efter en af landets mest magtfulde narkobander, og indsatsen har fået Udenrigsministeriet i Danmark til at opdatere sin rejsevejledning.

Danskere, der opholder sig i den brasilianske storby, opfordres til at udvise stor forsigtighed, følge lokale myndigheders anvisninger og holde sig opdateret via medier, ambassader og hoteller.

I meddelelsen fra Udenrigsministeriet lyder det at “situationen er alvorlig og kan eskalere yderligere. Vær opmærksom på dine omgivelser og begræns din færden i byen. Veje kan lukke med kort varsel.”

Det oplyser Ekstra Bladet.

Sætter byen i undtagelsestilstand

Læs også

Indsatsen betegnes som den største i Rio de Janeiros historie og involverede op mod 2500 betjente.

Ifølge internationale medier blev operationen rettet mod narkobanden Comando Vermelho, der er berygtet for sin voldsparathed og omfattende kontrol over dele af byens kriminelle miljø.

Der blev benyttet både pansrede køretøjer, nedrivningsmaskiner og helikoptere i aktionen, og mindst 81 personer er foreløbigt blevet anholdt.

En fotograf fra AFP beskrev, hvordan de tilbageholdte blev ført bort i bare tæer og uden trøjer.

“Det er narkoterrorisme”

Rio de Janeiros guvernør Claudio Castro har delt optagelser på det sociale medie X, hvor han viser dronebilleder og udtaler sig om aktionens karakter.

Læs også

“Sådan her behandles politiet i Rio af kriminelle. Der kastes bomber fra droner. Det her er størrelsen på den udfordring, som vi står over for. Det er ikke almindelig kriminalitet. Det er narkoterrorisme,” udtaler han ifølge AFP.

De omfattende uroligheder har allerede påvirket infrastrukturen i byen, og der er risiko for, at situationen spreder sig til flere kvarterer i de kommende dage.

Rejsende og fastboende udlændinge frarådes at bevæge sig rundt i byen uden særlig grund.

Ads by MGDK