Nyheder24.dk
Forside Politik Politiker vil droppe affaldssortering: Vil have robotter til at gøre...

Politiker vil droppe affaldssortering: Vil have robotter til at gøre arbejdet

skraldespande, trashcans
Kolding Kommune

Politiker er træt af affaldssortering.

Lige nu læser andre

For mange danskere er det blevet en del af hverdagen at stå foran en række affaldsbeholdere og overveje, om det tomme pizzabakke hører til i pap, restaffald eller måske plast.

I nogle kommuner har sorteringssystemet vokset sig så omfattende, at borgere skal fordele deres affald i op mod ti forskellige spande.

Det skaber ikke bare forvirring men også frustration.

Vil gøre op med “opdragelse” gennem sortering

Nu melder Liberal Alliance klart ud. Partiets leder Alex Vanopslagh vil gøre op med den manuelle affaldssortering og overlade arbejdet til maskiner og moderne teknologi.

På sin Instagram skriver han, at det er på tide, at Christiansborg erkender, at manuel affaldssortering er spild af borgernes tid.

Læs også

“Det er på høje tid, at vi på Christiansborg erkender, at det ikke længere giver mening at spilde borgernes tid på krav om manuel affaldssortering i 10 forskellige spande,” lyder det i opslaget.

Han langer samtidig ud efter det, han beskriver som venstrefløjens motivation for at fastholde sorteringssystemet. Her mener han, at affaldssorteringen bliver brugt som en måde at opdrage borgerne på.

“Og hvis man – som mange på venstrefløjen – primært hylder manuel affaldssortering for den opdragende effekt, øvelsen har på borgerne, repræsenterer det jo grundlæggende et trist syn på helt almindelige menneskers tid og hverdag,” skriver Vanopslagh.

Udtræder af affaldsaftale

På den baggrund vælger Liberal Alliance nu at træde ud af den såkaldte affaldsaftale, der er indgået på Christiansborg.

I stedet foreslår partiet, at det skal være op til de enkelte kommuner at bestemme, om de vil investere i centrale sorteringsanlæg med maskiner og robotter.

Læs også

“Det er ikke kommunens opgave at opdrage på borgerne. Det er kommunens opgave at følge med den teknologiske udvikling og respektere borgernes dyrebare fritid,” lyder det videre i opslaget.

Vanopslagh afslutter med en klar politisk markering frem mod valget den 18. november. Han opfordrer vælgerne til at vælge partier, der ikke bruger affaldssortering som et opdragelsesværktøj.

Herunder kan du se hele opslaget:

Ads by MGDK