Sådan startede Halloween i Danmark: Dette gør vi stadig i dag

Når mørket falder på den sidste oktoberdag og orange græskar glimter langs husmurene, tænker de færreste nok over, at Halloween-lygterne engang slet ikke var græskar.

Før amerikanerne gjorde dem populære, brugte man udhulede roer eller kartofler – både i Irland og i Danmark.

Da Halloween var roelygternes tid

I Irland, hvor Halloween har sine rødder i den gamle højtid Samhain, udskar man roer med skræmmende ansigter for at jage onde ånder væk. Det fortæller Huffington Post.

Ifølge Irlands Nationalmuseum blev der sat stearinlys i de uhyggelige roehoveder for at forskrække folk på årets mest overnaturlige nat. “Der blev sat lys i roer, og de blev brugt til at skræmme folk den 31. oktober,” lyder det fra museets beskrivelse.

I Danmark havde man lignende traditioner. Den sidste generation, der måske har kunne huske roelygterne, er ikke blandt os mere, for det var en tradition der kan spores tilbage til slut 1800-tallet, start 1900-tallet.

Der blev roerne udhulet og brugt som lanterner i mørket omkring Allehelgensaften og også nytårsaften, hvor unge løb rundt med lygterne i hænderne og brugte dem til at skræmme med.

Fra bondeland til amerikansk tradition

Da irske immigranter bragte skikken til USA, opdagede de hurtigt, at græskar var meget nemmere at udhule end de hårde roer. Græskaret blev derfor den nye standard, og resten af verden fulgte trop.

Navnet Jack O’Lantern stammer dog stadig fra et gammelt irsk sagn om Jack, der blev nægtet adgang til både himmel og helvede og måtte vandre for evigt med en lille lanterne som sit eneste lys.

En tradition, der stadig glimter i mørket

Selv om Halloween i dag handler mest om slik, kostumer og orange græskar, lever arven fra den oprindelige overtro stadig. De skræmmende ansigter skal holde de døde væk fra vores familier og vi giver slik til de uhyggeligt udklædte børn, for at de ikke skal spøge nær vores huse.

Det er derfor godt at have lidt lækkert klart, skulle det banke på døren i aften