Nyheder24.dk
Forside Udland Nu er det nyt om Trumps helbred: MR-scanning vækker stor...

Nu er det nyt om Trumps helbred: MR-scanning vækker stor undren

Trump
Joshua Sukoff / Shutterstock.com

Trumps helbred vækker undren efter skjult MR-scanning.

Lige nu læser andre

Et rutinebesøg blev til noget helt andet, da Donald Trump i oktober lagde vejen forbi det militære hospital Walter Reed.

Først fremstod det som et almindeligt lægetjek, men nu viser det sig, at der blev foretaget en MR-scanning – uden at offentligheden fik det at vide.

MR-scanning holdt skjult

Oplysningerne om scanningen er først kommet frem nu, flere uger efter besøget.

Det Hvide Hus meddelte dengang, at der var tale om en almindelig helbredsundersøgelse, og nævnte intet om den avancerede billeddiagnostik.

Trump selv har efterfølgende bekræftet, at han blev MR-scannet, men har ikke forklaret årsagen.

Læs også

Det uventede og tilsyneladende hemmelige lægebesøg har fået flere eksperter til at stille spørgsmål ved, om der bliver tilbageholdt vigtig information om præsidentens helbredstilstand.

Tidligere præsidentlæge undrer sig

Jeffrey Kuhlman, der tidligere har været læge for tre amerikanske præsidenter, undrer sig over forløbet.

Han fremhæver, at Trump tilbragte over fire timer på hospitalet, hvilket er langt mere, end hvad en rutinemæssig undersøgelse normalt kræver.

“Det er omkring otte minutters helikoptertur fra South Lawn til Walter Reed. Så vi ved, at han havde mindst fire timer til at få lægehjælp. Noget er ikke rigtigt,” siger Kuhlman ifølge Dagens.dk.

Ifølge Kuhlman kan de fleste standardtjek klares direkte på Det Hvide Hus’ eget lægekontor på under et kvarter, og han mener derfor, at turen til Walter Reed må dække over noget mere omfattende.

Krav om mere gennemsigtighed

Læs også

Selvom ingen lov i USA pålægger en præsident eller tidligere præsident at offentliggøre helbredsoplysninger, vokser presset for gennemsigtighed.

Det mener historikeren Jacob Appel, der har forsket i tidligere præsidenters sundhed.

“Vi burde vide, hvorfor MR-scanningen blev foretaget. En MR-scanning kunne laves for at undersøge kognitive problemer. Det kunne være for at tjekke hjertet, eller præsidenten kunne have vred en ankel, og de vil udelukke et brækket ben. Det kunne stort set være hvad som helst,” siger han.

Indtil videre har hverken Trump selv eller hans stab givet nærmere oplysninger om årsagen til undersøgelsen eller resultaterne.

Ads by MGDK