Alberte Clausen
Bortvisning skal være muligt.
Det politiske landskab i Danmark er i øjeblikket præget af debat og beslutninger på flere fronter.
Med kommunalvalget i horisonten og en række ophedede diskussioner om velfærd, klima og retsfølelse, er der fuldt tryk på den politiske dagsorden.
Midt i det hele træder statsminister Mette Frederiksen frem med et opsigtsvækkende udspil, der skal ryste posen – og som allerede har skabt debat.
Et opgør med systemet
Statsministeren lægger op til et markant brud med den nuværende praksis, hvor sager om voldelig adfærd, trusler og ødelæggelser på skoler ofte drukner i kommunale sagsgange og langsommelige beslutningsprocesser.
Med et nyt udspil ønsker regeringen at give skoleledere muligheden for at gribe hurtigt ind over for de ældste elever – helt ned til 7. klasse – uden at skulle vente på godkendelser fra forvaltninger og udvalg.
“Det skal være skolelederen, der tager ansvaret og siger: ‘Det vil vi ikke have i skolen. Du er bortvist’,” siger Mette Frederiksen til Berlingske.
50 dages udsmidning
Den foreslåede model giver skoleledelser ret til at bortvise elever i op til 50 dage og sende dem til alternativ undervisning, eksempelvis i ungdomsskoleregi.
Er adfærden grov nok, skal det endda være muligt helt at nægte eleven tilbagevenden til skolen.
Tiltaget er målrettet elever, der bevidst udøver vold, skaber utryghed eller ødelægger skolens ejendom – og ikke børn med særlige behov eller diagnoser.
Ifølge statsministeren handler det om at sende et klart signal om, at der skal være konsekvens, når grænser overskrides.
Klar besked fra toppen
Mette Frederiksen nævner som eksempel en 15-årig, der slår en anden elev i hovedet med en knytnæve.
Sådanne episoder kræver ifølge hende en hurtig og tydelig reaktion – og den skal ikke forsinkes af bureaukrati.
Det er skolelederen, der skal stå i front og have værktøjerne til at handle.
Forslaget ventes fremlagt i begyndelsen af det nye år og indgår som en del af regeringens større fokus på at skabe trygge rammer i folkeskolen.
Med klare beføjelser og færre benspænd skal ledelserne nu kunne sige fra og skabe ro – uden først at skulle spørge systemet om lov.
