Nyheder24.dk
Forside Nyheder Familiefar fandt kokain i SuperBrugsen: Nu er han dømt

Familiefar fandt kokain i SuperBrugsen: Nu er han dømt

Familiefar fandt kokain i SuperBrugsen: Nu er han dømt
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Fund af kokain i SuperBrugsen.

Lige nu læser andre

Hverdagen i SuperBrugsen i Højby blev i sommer afbrudt af et fund, som de færreste medarbejdere nogensinde oplever.

Mellem banankasserne i butikken dukkede der en pakke op, ikke med frugt, men med et kilo kokain.

For en 38-årig medarbejder blev opdagelsen begyndelsen på en sag, der tirsdag endte med en dom på fem års fængsel ved Retten i Holbæk.

Et “jackpot”-fund

Ifølge Ritzaus Bureau fandt manden pakken, mens han var på arbejde, og i stedet for at ringe til politiet med det samme, tog han kokainen med hjem.

Kort forinden havde han sendt et billede af pakken til en kollega med teksten “jackpot”.

Læs også

Politiet ankom kort tid senere til butikken efter tip om, at der kunne gemme sig narkotika i banankasser. De fandt hurtigt frem til den 38-årige, som blev anholdt samme dag.

I bagagerummet på hans bil lå pakken med det ene kilo kokain.

Kokain i 12 butikker

Sagen er en del af en større efterforskning, hvor politiet har fundet kokain i 12 Coop-butikker på Sjælland. Narkoen var skjult i banankasser, der var leveret fra samme distributør.

Manden forklarede i retten, at han troede, pakken indeholdt hash. Han erkendte samtidig, at han havde 61 gram hash og 27 milliliter cannabisolie derhjemme, som var til eget brug.

Ifølge hans forsvarer, Cecilie Mieth, handlede sagen ikke om en professionel kriminel, men om et menneske, der tog en fatal beslutning i et uopmærksomt øjeblik.

Læs også

”Det er en familiefar, der ikke har tænkt sig om, og som har gjort noget rigtig dumt,” sagde forsvarsadvokaten i retten ifølge Presse-fotos.dk.

En tung dom

Domstolen lagde vægt på, at der var tale om besiddelse af et kilo kokain med henblik på videreoverdragelse, en alvorlig forbrydelse, der normalt udløser fængselsstraf.

Den 38-årige er ikke tidligere straffet, men retten vurderede, at mængden af narkotika talte afgørende imod en mildere dom.

Han blev derfor idømt fem års fængsel og overvejer nu, om han vil anke sagen til landsretten.

Ads by MGDK