Victor Nørgaard
Nyt gennembrud viser klare forskelle.
Forskere fra USA og Tyskland har opdaget tydelige strukturelle forskelle i hjernen hos mænd, der scorer højt på psykopatiske personlighedstræk.
Resultaterne giver et mere detaljeret indblik i, hvordan hjernen fungerer hos personer der ofte udviser impulsiv adfærd, manglende empati og tendens til regelbrud.
Selvom begrebet psykopati er omgærdet af myter og ofte forveksles med ondskab, findes der faktisk ingen officiel diagnose for det i moderne psykiatriske systemer.
Forskningen tager i stedet udgangspunkt i personlighedstræk som følelsesfladhed, manipulerende adfærd, overfladisk charme og manglende skyldfølelse.
Personer der scorer højt på sådanne træk, udviser oftere voldelig eller risikofyldt adfærd, hvilket kan belaste både samfund og ofre. Derfor forsøger forskere at forstå de biologiske mekanismer, der kan ligge bag.
Store forskelle i bestemte hjerneområder
I studiet blev 39 mænd med høje point på en international psykopatisk skala skannet med avancerede MR-teknikker.
Holdet sammenlignede deres hjernedata med en normal kontrolgruppe, blandt andet ved hjælp af Julich Brain Atlas, et detaljeret digitalt kort over hjernens strukturer.
Resultaterne var mest markante hos deltagerne med høje point på den del af skalaen, der måler impulsiv og antisocial adfærd.
Her fandt forskerne lavere volumen i flere centrale hjerneområder, blandt andet i basalganglierne, thalamus og områder af hjernebarken, som normalt hjælper med følelsesstyring, impulskontrol og social forståelse.
Forskerne skriver i studiet via IFLScience:
“De aktuelle resultater peger på, at de adfærdsforstyrrelser som måles ved PCL R faktor 2 hænger sammen med volumetab i områder der indgår i frontale subkortikale kredsløb som kan være involveret i adfærdskontrol.”
De tilføjer desuden:
“Resultaterne fra gruppeanalysen antyder en forholdsvis udbredt forstyrrelse i hjernens udvikling hos personer med psykopatiske træk.”
Ifølge studiet havde mænd med høje psykopatiske scorer i gennemsnit 1,45 procent mindre samlet hjernevolumen end kontrolgruppen, særligt i områder der medvirker til moral, empati, beslutninger og impulskontrol.
Lille studie, store perspektiver
Forskerne gør opmærksom på at deltagergruppen er lille, og at resultaterne derfor skal fortolkes med forsigtighed.
Tidligere brug af rusmidler kan også påvirke hjernens struktur, noget man ikke kunne kontrollere fuldstændigt for.
Alligevel mener holdet at undersøgelsen giver vigtige indsigter, der kan bane vejen for mere præcis forskning i både årsager og mulige behandlingsstrategier.
På længere sigt håber forskere at forståelsen af de biologiske forskelle kan være med til at udvikle nye måder at forebygge voldelig adfærd og hjælpe personer med stærke psykopatiske træk.
