Jens Asbjørn Bøgen
Faktisk er der, økonomisk set, ingen tvivl om, at fortsat støtte er det rette valg.
En ny vurdering fra Norges førende udenrigspolitiske forskningsinstitut advarer om, at Europa kan stå over for vidtrækkende økonomiske og sikkerhedsmæssige belastninger, hvis Rusland skulle gå af med sejren i krigen i Ukraine.
Analysen offentliggøres på et tidspunkt, hvor debatten i vestlige hovedstæder om fremtiden for den militære og økonomiske støtte til Kyiv er blusset op igen.
Studiet, udgivet af Norsk Utenrikspolitisk Institutt (NUPI) sammen med Statistisk sentralbyrå (SSB) og analysefirmaet Corisk, undersøger mulige udviklingsforløb i de første fire år efter en hypotetisk afslutning på konflikten.
Ifølge forfatterne vil konsekvenserne af et ukrainsk nederlag række langt ud over slagmarken og stille store krav til europæiske forsvarsbudgetter, grænsebeskyttelse og humanitære systemer.
Omkostninger for Norge og den bredere region
NUPI’s fremskrivninger viser, at Norge vil stå over for en markant stigning i de langsigtede udgifter, hvis Rusland opnår sine mål.
Rapporten anslår, at Oslo alene kan blive nødt til årligt at afsætte midler svarende til mere end otte procent af landets nationale produktion for at styrke forsvaret, håndtere flygtningetilstrømning og reagere på bredere regional ustabilitet.
Forfatterne bemærker, at en sådan stigning svarer til omtrent det dobbelte af landets nuværende udgiftsniveauer på disse områder.
En del af den forventede stigning skyldes en mulig ny flygtningebølge. Rapporten forudser, at Norge alene kan modtage mellem 100.000 og 150.000 yderligere ukrainere i årene efter en russisk sejr — en udvikling som ifølge forskerne vil kræve offentlige udgifter på flere milliarder euro årligt.
Den Europæiske Union under pres
Studiet skitserer også et scenarie, hvor Den Europæiske Union vil være nødt til kraftigt at udvide sin sikkerhedstilstedeværelse langs de østlige og nordlige grænser.
Ifølge vurderingen kan moderniseringen af forsvaret i disse områder koste unionen flere hundrede milliarder euro.
Studiet hævder desuden, at Europa bør være forberedt på at modtage op mod ti millioner flygtninge, hvis det ukrainske forsvar kollapser.
I et interview med det polske nyhedsbureau PAP udtalte NUPI-forskeren Dr. Karsten Friis, at håndteringen af flygtningesituationen alene vil overstige 950 milliarder euro i løbet af de første fire år af en post-krigsperiode.
“EU skal være klar til at tage imod op til ti millioner flygtninge,” sagde han til PAP.
Fortsat støtte vil koste det halve
Dr. Friis understregede også, at det er betydeligt billigere at opretholde den nuværende støtte til Ukraine end at håndtere konsekvenserne af en russisk sejr.
I PAP-interviewet sagde han, at den løbende støtte til Ukraines forsvarsindsats beløber sig til omkring 340 milliarder euro, mens genopbygningen af landets sikkerhedskapacitet vil kræve cirka 550 milliarder euro.
Kun halvdelen af, hvad en russisk sejr kan komme til at koste.
En advarsel mod tøven
Rapportens forfattere advarer om, at tøven eller begrænsninger i støtten øger risikoen for et langsigtet udfald, som vil blive langt dyrere for Europa.
De argumenterer for, at en strategi, der kombinerer militær bistand, politisk støtte og kapacitetsopbygning, fortsat er den mest finansielt og strategisk bæredygtige mulighed for europæiske regeringer.
Kilder: NUPI; Statistisk sentralbyrå (SSB); Corisk; PAP
