Mie Møller Bie
Flere virksomheder har gjort brug af ulovlige annoncer på de sociale medier
Den britiske Advertising Standards Authority har forbudt en række annoncer for LED ansigtsmasker, efter at flere virksomheder har markedsført produkterne med medicinske påstande uden dokumentation. Det fortæller Startups.
Ifølge myndigheden oversteg virksomhedernes løfter klart, hvad kosmetiske produkter lovligt må hævde, og annoncerne blev derfor fjernet for at forhindre forbrugerne i at blive vildledt.
LED masker under lup
Virksomheder bag produkterne har påstået, at de kunne behandle konkrete hudsygdomme som akne og rosacea.
Ifølge reglerne må kosmetiske produkter ikke præsenteres som medicinske midler uden at være godkendt som det, og flere af annoncerne overtrådte derfor de gældende krav.
Et af eksemplerne bestod af før og efter billeder af en person med akne, ledsaget af udsagnet: “Ved uge tre var min akne forsvundet”. Andre kampagner viste videoer, hvor LED lys blev fremhævet som behandling for ar og betændt hud.
ASA konkluderede, at ingen af disse påstande måtte bruges, heller ikke selvom de optrådte i kunders egne anmeldelser.
En bredere oprydning i sundhedsannoncer
Sagen indgår i en større indsats, hvor myndighederne forsøger at få styr på nye sundhedstrends, der spredes hastigt online. I sommer indførte ASA nye regler for markedsføring af slankeinjektioner, og tidligere har tv-programmer måttet redigere indhold væk, når sundhedspåstande ikke kunne dokumenteres.
Problemet er voksende i takt med at flere virksomheder sælger sundhedsprodukter via dropshipping eller uden direkte kontrol over kvaliteten. Fejlagtige løfter kan føre til både bøder, fjernede annoncer, tab af tillid og i værste fald produkter, der skader forbrugerne.
Et eksempel fra juli viste, at chokolade importeret fra Dubai manglede lovpligtige oplysninger om allergener, hvilket udløste en advarsel fra myndighederne for fødevaresikkerhed.
Sådan undgår virksomheder at ramme muren
Når skønheds- og wellness produkter markedsføres, må annoncører ikke lade kosmetiske effekter fremstå som medicinske. Som ASA’s talsperson Izzy Dharmarisiri udtrykte det:
“Når det gælder hudpleje og behandlinger, er det vigtigt, at annoncører ikke udvisker grænsen mellem kosmetiske fordele og medicinske påstande”.
Produkter, der rent faktisk fungerer som medicinsk udstyr, skal leve op til strengere regler og være godkendt af de relevante myndigheder.
Produkter, der kun lover kosmetiske forbedringer, har færre krav, men skal stadig overholde klare sikkerhedsstandarder og være korrekt mærket, før de må sælges.
Sagen er en påmindelse til webshops om at undersøge produktinformation grundigt, sikre dokumentation og ikke lade sig rive med af trends på sociale medier. Forbrugernes sikkerhed kommer først, og reglerne er klare: Påstande skal kunne bevises.
