Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nu er det snart slut med PostNord: Hvad betyder det...

Nu er det snart slut med PostNord: Hvad betyder det for dig?

PostNord
Michael715 / Shutterstock.com

En æra er slut.

Lige nu læser andre

Et markant skifte venter de danske postmodtagere og -afsendere, når kalenderen rammer 2026.

Efter årtiers dominans trækker PostNord sig helt fra opgaven med at omdele breve, og det betyder, at danskerne skal vænne sig til en ny måde at sende post på.

Det er Dao, som allerede er kendt for pakkelevering, der nu også tager over som landets officielle brevomdeler.

Det sker som følge af PostNords beslutning tidligere i år om at lukke deres brevdistribution i Danmark ved udgangen af 2025.

Det skriver migogaarhus.

Læs også

Breve går digitalt

Dao lover, at overgangen bliver så glidende som muligt.

Virksomheden lancerer blandt andet en ny app og en digital platform, hvor kunder kan købe porto, sende breve og bestille internationale forsendelser.

Alt sammen skal gøre det lettere og hurtigere at håndtere post i en hverdag, hvor fysiske breve stadig spiller en rolle – bare på en ny måde.

“Når tusindvis af tidligere PostNord-kunder skal finde en ny løsning på forsendelse af deres breve, er det vigtigt, at processen føles enkel og overskuelig,” udtaler Lars Balsby, salgsdirektør i Dao.

De røde postkasser vender tilbage

En af de største overraskelser i skiftet er, at de ikoniske røde postkasser ikke forsvinder helt.

Læs også

Dao har besluttet at føre traditionen videre – dog i en moderniseret version.

Selskabet har allerede installeret cirka 1.500 egne røde postkasser, der bliver placeret ved Daoshops over hele landet.

“Det kan være svært at ændre vaner, og danskerne er meget traditionsbundne, når det gælder post og breve. Derfor ønsker vi at bevare traditionen ved at opsætte røde postkasser,” siger Lars Balsby.

Med ændringen tager Danmark hul på et nyt kapitel i sin posthistorie.

En æra er slut, men selve handlingen – at sende breve – lever videre, nu med digitale hjælpemidler og en ny aktør bag roret.

Læs også

Ads by MGDK