Nyheder24.dk
Forside Livsstil Mistanken opstår ofte sent: De første tegn du aldrig må...

Mistanken opstår ofte sent: De første tegn du aldrig må ignorere

forhold
Foto: Shutterstock

Sådan manipulerer psykopaten sin partner.

Lige nu læser andre

De fleste tror, at psykopater er noget, man primært møder i kriminalsager eller på film. Men virkeligheden er langt mere ubehagelig.

Eksperter anslår, at omkring to procent af befolkningen lever med dyssocial personlighedsstruktur, og det betyder, at langt flere end man tror kan ende i et forhold, hvor manipulation, løgne og manglende empati langsomt bliver hverdag.

Alligevel overser mange de tidligste tegn, især fordi de i begyndelsen ofte føles som noget helt andet.

Den kliniske psykolog Seth Meyers har i sin case til Psychology Today blandt andet udarbejdet en række tegn, som du kan lægge mærke hos ved din kæreste for at få en ide om, hvorvidt han er psykopat.

Han bruger mange overdrevne komplimenter

Hvis din kæreste fra det første sekund, i lærte hinanden at kende, overøste dig med ekstreme og overdrevne komplimenter for eksempel om, hvor smuk og fantastisk du er, og om at han aldrig har mødt nogen som dig før, så kan det være et tegn på, at han er psykopat.

Læs også

Komplimenterne vil ofte være skræddersyet til dine usikkerheder, og han vil gøre brug af dem for at gøre dig afhængig af hans bekræftelse, så du er i hans magt.

Han vil konstant have sympati

Psykopater elsker sympati og opmærksomhed fra andre, så hvis din kæreste konstant ynker og beklager sig for at få sympati, kan det være et tegn på, at han er psykopat.

Han lyver ofte

Psykopater har som nævnt ikke meget samvittighed, og de har heller ikke meget tilovers for love og kulturelle normer. De har derfor ofte ikke noget imod at lyve; heller ikke over for deres kæreste.

For mange psykopater kan formålet med en løgn blot være at se, om han kan slippe afsted med løgnen, og løgnene kan derfor være om komplet ligegyldige ting.

Det er altså et faresignal, hvis du ofte tager din kæreste i at lyve – særligt om ligegyldige ting.

Læs også

Han vil være den vigtigste person i dit liv

Psykopater har det med at forsøge at afskære deres partner fra partnerens omgangskreds for at sikre, at partneren er dybt afhængig af psykopaten.

Det gør de, blandt andet ved at skamrose, men de kan også gøre det ved at forsøge at isolere dig og få dig til at droppe familie og venner.

Han har få venner

Som du måske efterhånden har forstået, så har psykopater nogle ikke så attraktive personlighedstræk, og det betyder, at de ofte ikke har særlig mange venner.

Ikke nødvendigvis, fordi de ikke kan få venner, men nærmere fordi de ikke selv føler, at de har brug for dem.

Psykopater omgås kun dem, som de selv føler, de behøver, så hvis du og din kæreste altid bare sidder derhjemme for jer selv, fordi han ikke vil have, at I får en omgangskreds, så kan det være et tegn på, at han er psykopat.

Læs også

Det kan du gøre

Husk at disse fem tegn kun er netop tegn, og bare fordi din kæreste krydser nogle af ‘boksene’ af, betyder det ikke nødvendigvis, at han er psykopat.

Ifølge Psykiatrifonden kan du dog også holde øje med nedenstående tegn, som er generelle tegn på, at folk lider af dyssocial personlighedsstruktur (psykopati):

  • Er selvcentreret, opmærksomhedssøgende og selvhævdende.
  • Er mere optaget af egne behov end af andres.
  • Er ligeglad med andres følelser.
  • Mangel på samvittighed.
  • Føler ikke ansvar eller skyld og udnytter gerne andre.
  • Har ingen respekt for sociale normer eller lovgivning.
  • Bliver let frustreret og aggressiv. Har ringe kontrol over sin adfærd og er tit impulsiv uden at tænke over konsekvenserne.
  • Bortforklarer ting og giver andre skylden og har tendens til at lyve.
  • Keder sig hurtigt og har behov for spænding.
  • Mangler evnen til at have stabile relationer.

Hvis du er pårørende til en psykopat, opfordrer Psykiatrifonden til, at du følger nedenstående råd:

  • Vær opmærksom på, hvad du kan holde af og have empati for.
  • Forvent ikke, at personen forandrer karaktertræk.
  • Personen er måske en mester i at ændre forklaringer og fordreje det, der er sagt tidligere. Hold fast i dig selv og i dine egne synspunkter.
  • Personen opfører sig måske upassende, grænseoverskridende, forførerisk, bedragerisk, fjendtligt eller aggressivt. Kend dine egne svage sider, og undgå, at de bliver udnyttet.
  • Personen siger måske ét, men gør noget andet. Vær opmærksom på følelsen af, at noget er galt.
  • Personen kan ikke føle skyld eller fortryde, men de følelser kan man selv få. Så pas på med skyldfølelse og selvbebrejdelser. Og husk, at hvis en person med dyssocial personlighedsstruktur siger undskyld, så er det ikke, fordi personen mener det, men fordi vedkommende tror, at han eller hun får noget ud af det.
  • Vær opmærksom på udtalelser om, at du er den eneste ene, og at du ikke må se til anden side. Personen forsøger måske at isolere dig fra familie og venner.

Du kan læse mere om psykopati, og hvordan du forholder dig, hvis du genkender dig selv i lidelsen og evt. ønsker hjælp, eller hvis du genkender tegnene hos en pårørende, for eksempel en kæreste, ved at trykke her.

Ads by MGDK