Nicolai Busekist
Her er syv tegn, der aldrig må ignoreres, da der kan være tale om en skjult hjernesvulst.
De fleste af os oplever lejlighedsvis glemsomhed, irriterende hovedpine eller føler os mere trætte end normalt. Det er en del af hverdagen og skyldes ofte stress, lange arbejdsdage eller for lidt søvn. Men i nogle tilfælde kan disse daglige problemer skjule noget mere alvorligt.
Hjernesvulster kan opstå i alle aldre, og selv om de er sjældne, kan tidlig opdagelse af symptomer gøre en afgørende forskel for, hvor hurtigt de kan diagnosticeres og behandles.
Læger understreger, at disse symptomer ikke automatisk betyder, at der er tale om en hjernesvulst. Der er langt mere almindelige forklaringer på hver af dem. Men hvis noget ikke føles helt rigtigt, eller et symptom bliver ved og ændrer sig over tid, er det værd at søge lægelig rådgivning.
Her er syv tidlige advarselstegn, der ofte overses, som ifølge Express er baseret på forskning fra onkologer, patientberetninger og CCLG-data.
1. Pludselige problemer med at finde ord
Et af de mindre tydelige tidlige advarselstegn kan være problemer med at udtrykke sig verbalt. Patienter i forskning af Dr. Laura Standen og professor Suzanne Scott (The Conversation) beskrev, hvordan de havde svært ved at huske ord, danne sætninger eller følge med i samtaler.
Nogle sagde, at det føltes ‘mærkeligt og ude af karakter’, hvilket fik dem til i første omgang at afvise symptomet.
Problemer med at finde ord kan opstå, når svulster påvirker sprogbearbejdningsområder i hjernen, såsom venstre frontallap eller tindingelap.
Træthed, stress eller angst kan nogle gange forklare korte udfald, men vedvarende eller pludselige sproglige problemer. Især hvis de optræder sammen med andre kognitive ændringer, bør det undersøges nærmere.
2. Hjernetræthed og hukommelsesproblemer
Hjernetræthed – kendetegnet ved koncentrationsbesvær, langsom tankevirksomhed, glemsomhed eller mental udmattelse – forveksles ofte med almindelige belastninger i hverdagen.
En patient fik i første omgang sin forvirring forklaret som overgangsalder, mens andre troede, det blot skyldtes manglende søvn eller stress på arbejdet.
Dr. Shiao-Pei Weathers forklarer, at når hjernetræthed optræder sammen med neurologiske symptomer som tale- eller synsændringer, kan det være et tegn på, at en svulst påvirker hjernens kognitive områder.
Det kan også forklare, hvorfor patienter nogle gange glemmer aftaler eller virker dårligere til at træffe beslutninger, hvilket gør tidlig genkendelse vanskelig.
3. Følelsesløshed eller prikken i den ene side af kroppen
Patienter beretter ofte om nye eller usædvanlige fornemmelser som følelsesløshed, prikken eller en ‘nåleprikken’. Det, der vækker bekymring, er, når disse symptomer kun rammer den ene side af kroppen.
En patient oplevede eksempelvis følelsesløshed på halvdelen af tungen og inde i munden, mens en anden bemærkede prikken ned ad én arm.
Disse fornemmelser kan opstå, når en svulst påvirker hjernens motoriske eller sensoriske områder, som styrer bevægelse og sanser i forskellige dele af kroppen.
Selvom de kan skyldes nerver i klemme, migræne eller dårlig blodcirkulation, råder neurologer til, at nye, vedvarende eller ensidige sensoriske ændringer altid bør vurderes hurtigt.
4. Synsændringer eller forvrængninger
Synsforstyrrelser kan være både subtile og betydningsfulde. En patient fortalte i Dr. Weathers’ forskning, at de oplevede dobbeltsyn, når de så fjernsyn, mens en anden beskrev, at lige linjer så bøjede ud.
“Jeg troede, de havde sendt os en masse mærkelige krus, fordi de alle var ovale,” fortalte de.
Synsproblemer opstår, når svulster trykker på nakkelappen eller de optiske baner. De kan omfatte sløret syn, dobbeltsyn, tab af sidesyn eller at synet ‘gråner’, når man rejser sig.
Pludselige forvrængninger bør undersøges, hvilket især gælder, når de optræder sammen med hovedpine, svaghed eller taleproblemer, da de kan indikere tryk på hjernens synscentre.
Optikere kan nogle gange opdage tegn på forhøjet tryk i hjernen under rutinemæssige øjenundersøgelser og kan derfor være et uventet men nyttigt første kontaktpunkt.
5. Dårligere koordination og rodet håndskrift
Ændringer i hånd-øje-koordination, såsom rodet håndskrift eller problemer med finmotorikken, kan være et tegn på en svulst, der påvirker lillehjernen eller motorisk cortex.
Patienter har rapporteret pludselige øjeblikke, hvor deres håndskrift blev ulæselig, eller hvor de havde svært ved helt almindelige handlinger som at knappe en skjorte.
Træthed eller uopmærksomhed kan give midlertidige udfald, men vedvarende forringelse af finmotorik, balance eller koordination bør føre til neurologisk vurdering. Hos børn kan det være særligt tydeligt, når små børn, der var begyndt at gå, begynder at kravle igen eller bevæger sig ustabilt.
6. Personligheds- eller adfærdsændringer
Selv subtile ændringer i humør, irritabilitet eller motivation kan være tidlige tegn. En patient beskrev, hvordan de følte sig usædvanligt irritable og uden motivation og troede først, det skyldtes udbrændthed.
Hjernesvulster, der påvirker frontal- eller tindingelapperne, kan ændre personlighed, adfærd og følelsesmæssig regulering.
Personlighedsændringer bliver ofte bemærket af venner eller familie. Dr. Standen og professor Scott bemærker, at ændringer som pludselig apati, irritabilitet eller manglende interesse for hobbyer ikke bør ignoreres – især når de optræder med andre ændringer som taleproblemer eller hukommelsesudfald.
7. Kraftige eller vedvarende hovedpiner
Hovedpine er det mest kendte symptom på en hjernesvulst, men det, der adskiller svulstrelaterede hovedpiner, er deres mønster og vedholdenhed. Patienter beskriver hovedpiner, der føles anderledes end deres normale, bliver værre om morgenen eller forværres, når de ligger ned, bøjer sig eller hoster.
Shelby Espinosa, der blev diagnosticeret med et medulloblastom som 22-årig, huskede en hovedpine så kraftig, at hun ‘måtte stoppe med at tale og bare holde om hovedet’. En anden patient, Sean O’Brien, oplevede blinde pletter sammen med tiltagende hovedpiner, som er et tegn på væskeophobning i hjernen.
Ifølge Dr. Weathers bør hovedpiner, der varer i dage eller uger, tages alvorligt. Det gælder især, hvis de ledsages af kvalme, opkastning eller andre neurologiske symptomer.
