Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kirppu deler nyt om årets julehjælp

Kirppu deler nyt om årets julehjælp

Kirppu deler nyt om årets julehjælp

Genbrugskæden er klar til at række danskerne en hjælpende hånd

Lige nu læser andre

Når økonomien er stram, og børnene drømmer om julegaver, føles december lang.

I stedet for endnu en ansøgning om hjælp får en række danske børnefamilier nu en anden mulighed: selv at skabe en ekstra indtægt ved at sælge det, der allerede står i skabe og skuffer.

Den landsdækkende genbrugskæde Kirppu tilbyder nemlig økonomisk pressede børnefamilier, der har søgt gennem Julehjælpen.dk, to ugers gratis standleje i alle kædens butikker. Det fortæller de i en pressemeddelelse.

Salg som ekstra indtægt

Familien kan fylde en stand med tøj, legetøj og ting fra hjemmet og beholde hele det overskud, der tikker ind på prismærkerne.

Hos Julehjælpen.dk mærkes presset tydeligt år efter år. Organisationen er drevet af frivillige og hjalp næsten 9.000 familier i 2024.

Læs også

Mange er enlige forsørgere, der ikke kun kæmper i december, men resten af året. En undersøgelse fra Egmont viser, at hver tiende økonomisk belastede familie har måttet undvære nødvendigt tøj og fodtøj til børnene, og at 17 procent af børnene har sprunget måltider over.

Det billede går igen hos Julehjælpen.dk.

Allerede nu har omkring 350 familier taget imod tilbuddet om gratis standleje gennem organisationens portal.

Genbrug kan være en forretning

For Kirppu handler samarbejdet både om akut støtte og om at vise, at genbrug kan være en reel økonomisk ventil.

Som marketingchef Sophia Kalb Møller formulerer det: “For os handler det om at give en håndsrækning, der både gør en forskel her og nu og viser det potentiale, der ligger i genbrug.”

Læs også

Hos Julehjælpen.dk ses initiativet som et vigtigt supplement til den klassiske julekurv. Hjælpen stopper ikke, når pynt og kalenderlys bliver pakket væk.

En fyldt stand med brugte ting kan give et lille økonomisk åndehul ind i det nye år og samtidig give familierne følelsen af selv at have hånden på kasseapparatet.

Ads by MGDK