Nyheder24.dk
Forside Nyheder Plastik eller gran? Nu er det afgjort hvad der er...

Plastik eller gran? Nu er det afgjort hvad der er bedst

Juletræ jul julepynt
Shutterstock.com

Der er fordele og ulemper ved begge dele

Lige nu læser andre

Et juletræ med stjerne på toppen er et must i de fleste danske hjem, men klimabevidstheden har sneget sig ind under julelysene.

For stadig flere fravælger det klassiske grantræ og hiver i stedet et plastiktræ ned fra loftet. Det fortæller DR.

Kunstigt eller ægte – hvad koster mest på klima-kontoen?

Selvom et plastiktræ kan bruges igen og igen, slipper det ikke for et klimamæssigt prisskilt. Ifølge beregninger udleder et gennemsnitligt plastiktræ omkring 50 kilo CO2, mens et naturtræ kun udleder cirka 2,6 kilo.

Før et plastiktræ bliver et mere bæredygtigt valg, skal det bruges i næsten 20 år.

Transporten spiller også en rolle. Hvis man tager bilen og kører længere end 20 kilometer alene for at hente træet, kan turen ende med at udlede mere CO2 end selve træet.

Læs også

Kunstige træer vinder frem

Coop har spurgt danskerne, og knap hver femte svarer, at de allerede har et plastiktræ derhjemme, som skal bruges igen.

Seks procent planlægger at købe et nyt kunstigt træ. Det bekræftes af brancheforeningen Danske Juletræer, hvor man har mærket skiftet i forbrugeradfærden.

Alligevel foretrækkes naturtræet stadig af langt de fleste. Claus Jerram Christensen fra Danske Juletræer forstår dog, at nogle vælger plastik, især hvis man tænder julelysene allerede i november:

“Hvis du allerede vil holde jul lige efter halloween, så skal man i hvert fald huske at vande sit juletræ.”

Ads by MGDK