Har fået tusinder til at bryde sammen: Kræftsyg far siger et sidste ‘Jeg elsker dig’ til søn

Lachanae Pagano (@lanolamom) delte en video på Instagram, hvor Tony, som led af endetarmskræft i stadie IV, beroliger deres 4-årige søn Linkin i det, der skulle vise sig at blive deres sidste farvel.

“At vide, at det var det sidste ‘Jeg elsker dig’, Tony nogensinde sagde højt til ham, knuser mig stadig, hver gang jeg tænker på det,” sagde Lachanae til Newsweek.

Den 35-årige mor, som også har sønnerne Anthony Jr. på 13 år og datteren Leigha på 11 år, fortalte, at hendes mand døde af komplikationer relateret til sin kræftdiagnose.

Tony reagerede på behandlingen, og familien holdt fast i håbet, selvom han udviklede lungebetændelse. Men fordi kræften allerede havde spredt sig til lungerne, var hans krop ikke i stand til at komme sig.

“Lungebetændelsen fik alting til at begynde at lukke ned. Det var ødelæggende og gik hurtigt på en måde, som ingen af os var forberedt på,” sagde Lachanae.

De, der kendte Tony, husker ham som et menneske, der var fuldt til stede og gav uendeligt af sig selv. Lachanae beskrev ham som en opmærksom ægtemand og en uselvisk far, der satte familiens behov før sine egne.

“Vi klikkede med det samme og blev bedste venner, før noget andet,” sagde hun.

“Som far var han alt, hvad jeg kunne have bedt om. Han sagde sjældent nej, sørgede for, at vi altid havde det godt, og elskede vores børn af hele sit hjerte.”

At se Tony sige farvel til deres yngste barn var særligt smertefuldt. Linkin nåede aldrig at lære sin far at kende som den livsglade og raske mand, som de ældre søskende husker.

“At se alle vores børn sige farvel knuste mig, men at se Tony sige det til vores yngste rev noget endnu dybere i mig,” sagde Lachanae.

I ugerne efter Tonys død handlede det mere om at overleve end om at bearbejde sorgen. Lachanae lænede sig op ad sine forældre, som trådte til og tog sig af familien, da hun følte sig ude af stand til at fungere.

“De tog sig af det tunge arbejde, mens jeg følte mig fanget i et mareridt, jeg ikke kunne vågne fra,” sagde hun.

“Mine børns latter holdt mig oven vande, men mine forældre… Dem takker jeg Gud for hver eneste dag.”

Mere end et år senere er familien nu ved at lære at komme videre. Nogle øjeblikke – højtider, fødselsdage og jul – bringer stadig nye bølger af sorg, men dag for dag genopbygger de deres liv, finder glæde og giver samtidig plads til det, de har mistet.

Tonys eftermæle lever videre i børnene i form af deres venlighed, humor og omsorg, de faste ‘Jeg elsker dig’-ritualer ved sengetid, som han begyndte, og i de traditioner, de fortsætter til hans ære.

Den lever også videre i hendes beslutsomhed om at fortsætte – om at færdiggøre det hjem, de drømte om, vælge heling og dele deres historie i håbet om at kunne hjælpe andre.

“Hver dag jeg fortsætter, bliver ved med at elske, opdrager vores børn og bygger et meningsfuldt liv – det er Tonys eftermæle,” sagde hun.