Nyheder24.dk
Forside Nyheder Den røde skrabejulekalender i problemer: Kan være brud på loven

Den røde skrabejulekalender i problemer: Kan være brud på loven

Den røde skrabejulekalender i problemer: Kan være brud på loven
Privat

Ét element ved kalenderen kan være på kant med loven

Lige nu læser andre

Den ikoniske julekalender fra Danske Spil bliver nu sat i juridisk spotlight.

Ifølge advokat med speciale i markedsføringsret, Heidi Højmark Helveg, er der grund til at tro, at kalenderen kan være i strid med lovgivningen. Det fortæller B.T.

Kalenderens klassiske design med nisser, snemænd og julemænd vækker hygge hos mange, men netop det visuelle udtryk får nu kritik for at være rettet mod børn. Og det er ifølge loven ikke tilladt at markedsføre pengespil til personer under 18 år.

“Det er helt sikkert på kanten. Om det er over kanten, det er jo altid svært at sige, lige præcis hvor den kant ligger. Men det kan være i strid med lovgivningen, det vil jeg mene,” siger Heidi Højmark Helveg til Radio4.

Danske Spil forsvarer sig

Danske Spil oplyser i en skriftlig kommentar til Radio4, at julekalenderen alene markedsføres til voksne.

Læs også

De understreger desuden, at der hvert år sendes en visuel version af kalenderens design til Spillemyndigheden for godkendelse, før salget sættes i gang.

“Vi opfordrer til, at vores juleskrabekalender kun bruges af dem, den er beregnet til,” lyder det fra Danske Spil, som da heller ikke er enige i advokatens vurdering:

“Vi er uenig i advokatens vurdering. Danske Spils juleskrabekalender er skabt til voksne og markedsføres kun til voksne. Derudover må den ifølge loven kun købes af personer over 16 år. Det står tydeligt på kalenderen, og vi opfordrer til, at vores juleskrabekalender kun bruges af dem, den er beregnet til,” siger Danske Spils Kommunikationschef, Line Bruun, og fortsætter:

“Som en del af den almindelige proces for at lancere nye spil, så ansøger vi hvert år Spillemyndigheden for at få lov til at lancere årets skrabejulekalender, og som en del af den ansøgning, indsender vi også et billede af kalenderens design til brug for Spillemyndighedens behandling. Det har vi selvfølgelig også gjort i år forud for lancering af årets skrabejulekalender og Spillemyndigheden har ikke haft bemærkninger til den.”

Juletradition med juridiske gråzoner

Juleskrabekalenderen har i årevis været en fast del af mange danskeres december.

Læs også

Men spørgsmålet er nu, om nostalgi og julehygge kan stå mål med lovgivningens krav om at beskytte børn mod eksponering for spil om penge.

Uanset udfaldet er sagen et klart eksempel på, hvordan selv traditionsrige produkter kan komme i modvind, når markedsføringslovgivningen skal fortolkes.

Ads by MGDK