Det er ikke for sjov
Lige nu læser andre
Der er ikke tale om en enkelt hændelse eller en enkelt person.
En lokal 365Discount oplever lige nu et markant problem med butikstyverier og årsagen bag er ikke udsatte danskere, fattige eller i voksne i det hele taget:
Det er børn og unge.
Tyverier i flok: Et farligt spil blandt børn
Butikschefen Daniella har delt en opsigtsvækkende besked direkte til kunderne. Meldingen er klar:
Der er en stigning i tyverier, og flere af dem involverer børn i folkeskolealderen.
Læs også
Ifølge butikkens erfaring sker det ofte i grupper, hvor de unge presser hinanden til at stjæle; nogle gange for sjov, andre gange for at imponere.
I opslaget, der er rettet specifikt mod forældre, lyder opfordringen klart:
Tal med jeres børn. Sæt ord på ansvar. Forklar konsekvenser.
Politiet bliver involveret
Det handler ikke længere om en ‘spændende’ leg.
Alle sager om butikstyveri bliver politianmeldt – også når det drejer sig om børn.
Læs også
Konsekvenserne kan være alvorlige og hænge ved i årevis. Butikken understreger, at målet ikke er at pege fingre, men at forhindre, at unge mennesker ødelægger deres fremtid.
“Vores ønske er ikke at skabe problemer for de unge, men tværtimod at hjælpe med at forebygge, at de kommer i vanskeligheder, som kan få betydning for deres fremtid,” skriver butikschefen Daniella i beskeden på Facebook.
Et kald om hjælp før det går galt
Situationen får nu flere lokale til at bakke op om opfordringen. Forældre og skoler bliver en del af løsningen, hvis det skal vendes.
For hvad der starter som et gruppepres i skolegården, kan ende som en plet på straffeattesten.