Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke små penge, der er tale om.
Når man handler ind i hverdagen, er det ofte de samme varer, der ryger i kurven.
Der bliver sjældent ændret meget fra uge til uge.
Alligevel kan det føles, som om beløbet på bonen vokser.
Mange opdager det først, når totalen dukker op på skærmen.
Snakken om priser er derfor blevet en fast del af hverdagen.
Især når det gælder madvarer.
Det skriver TV2.
Dyrere indkøb
Fødevarer er fortsat blevet dyrere i 2025, hvor priserne siden sidste år er steget med omkring 3,5 procent.
Samlet set er mad blevet mere end 30 procent dyrere på under fire år, og det undrer flere eksperter.
Henning Otte Hansen, der forsker i fødevarepriser ved Københavns Universitet, kalder udviklingen svær at forklare.
Ifølge ham stemmer prisniveauet i danske butikker dårligt overens med udviklingen på de globale råvaremarkeder.
“Jeg kan godt forstå, hvis nogle danskere undrer sig over, at priserne bliver ved med at stige. Det er svært at forklare den prisboble, vi ser, når du sammenligner med globale råvarepriser, der længe har været faldende,” siger han.
For at vise, hvad prisstigningerne betyder i praksis, har TV 2 fulgt en fast indkøbskurv fra Føtex. Kurven blev første gang købt i 2022, hvor inflationen toppede.
Da de samme varer blev købt igen i august 2025, var prisen steget med knap 27 procent.
Senere på året faldt prisen en smule, primært på grund af flere tilbud op mod jul. Indkøbet var dog stadig væsentligt dyrere end for få år siden.
Salling Group, som ejer Føtex, har ikke ønsket at medvirke i forbindelse med opgørelsen.
Prisudviklingen varierer også markant mellem varer. Kaffe og kakao er blandt de største højdespringere efter dårlig høst og ekstremt vejr i flere producentlande.
Oksekød er også blevet dyrere, blandt andet fordi den danske kvægbestand er reduceret, hvilket betyder færre slagtninger og mindre udbud.
Flere penge samlet
De stigende priser har påvirket danskernes syn på økonomien. Forbrugertilliden ligger fortsat lavt, selv om inflationen er kommet under kontrol.
Privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank peger på, at lønningerne er vokset hurtigt og for mange har genoprettet købekraften.
Fødevarer udgør i gennemsnit omkring 15 procent af husholdningsbudgettet, hvilket betyder, at højere løn ofte opvejer de dyrere indkøb.
“Priserne bliver ikke lavere, men vi forventer, at der kommer mere ro på med en mere jævn prisudvikling,” siger han.
Globale opgørelser viser ellers, at internationale fødevarepriser er faldet markant siden 2022.
Alligevel er priserne i danske butikker steget videre, blandt andet fordi prisstigninger slår hurtigere igennem end prisfald, og fordi der er mange led mellem producent og supermarked.
