Mie Møller Bie
Det er nu officielt
Der bliver ryddet op i skufferne i Moskva, og det sker med konsekvenser, der rækker langt ud over papirarbejde.
Rusland har nu officielt trukket stikket på en række militære samarbejdsaftaler med 11 vestlige lande, heriblandt Bulgarien, Tyskland, Storbritannien og Polen.
Et klart signal om, at gamle forbindelser fra tiden efter Den Kolde Krig ikke længere har en plads i Kremls sikkerhedspolitiske verdensbillede. Det fortæller Novinite.
Beslutningen er underskrevet af den russiske premierminister Mikhail Mishustin og pålægger Forsvarsministeriet at afslutte en række bilaterale aftaler, som i årtier har reguleret militært samarbejde, dialog og teknisk udveksling med Nato-lande.
Aftalerne blev indgået i 1990’erne og starten af 00’erne, i en periode hvor Rusland søgte tættere relationer til Vesten.
Aftaler fra en anden tid
Blandt de opsagte aftaler er samarbejder med Tyskland og Polen fra 1993, Norge fra 1995 og Storbritannien fra 1997.
Også aftaler med Danmark, Holland, Belgien, Rumænien, Kroatien og Tjekkiet er blevet ophævet. Det er med andre ord en bred og systematisk afvikling af militære bånd til Nato.
Særligt Bulgarien har historisk haft en central rolle. Efter Sovjetunionens opløsning indgik Rusland og Bulgarien i 1992 en venskabs- og samarbejdsaftale, der blandt andet åbnede for fælles militære projekter.
Den aftale var et symbol på et nyt kapitel i relationerne mellem øst og vest.
Et tydeligt signal til Nato
Med opsigelsen af aftalerne markerer Rusland et endegyldigt opgør med den sikkerhedspolitiske arkitektur, der blev opbygget efter Den Kolde Krig.
Det handler ikke kun om juridiske dokumenter, men om et politisk signal: Moskva ser ikke længere Nato-landene som partnere, men som modparter.
Samtidig understreger beslutningen, hvor langt relationerne mellem Rusland og Vesten er gledet fra hinanden.
Militært samarbejde, dialog og tillid er erstattet af afstand, mistillid og strategisk konfrontation.
