Nyheder24.dk
Forside Nyheder Julefrokost ender i katastrofe: Politileder hjemsendt og skal undersøges

Julefrokost ender i katastrofe: Politileder hjemsendt og skal undersøges

Julefrokost ender i katastrofe: Politileder hjemsendt og skal undersøges
Foto: Shutterstock

En politileder i Midt- og Vestjyllands Politi er blevet hjemsendt på grund af sin adfærd ved en julefrokost.

Lige nu læser andre

Onsdag kan Viborg Stifts Folkeblad bekræfte, at Midt- og Vestjyllands Politi har hjemsendt en medarbejder efter en julefrokost.

De kan videre berette, at der er tale om kredsens politiled.

Politilederen, som nu er blevet hjemsendt, skal indtil videre heller ikke møde på arbejde “på grund af interne forhold i politiet. “

Sagen skal nemlig først videregives til en anden politikreds, som får til opgave at undersøge omstændighederne af sagen.

“Det er normal praksis, at vi ikke undersøger os selv i sager af denne karakter. Derfor er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der står for undersøgelsen. Af hensyn til den ansatte – og sagen i øvrigt – kan vi ikke fortælle mere på nuværende tidspunkt,” skriver kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2

Viborg Stifts Folkeblad kan til sidst berette, efter at have været i kontakt med flere kilder, som ønsker at forblive anonyme, at lederen skulle have udsat en eller flere medarbejdere for seksuel krænkelse.

Julefrokosten fandt sted i weekenden, og mandag tog den øverste ledelse affære.

De interne forhold undersøges nu nærmere, oplyser politikredsen, som ikke ønsker at gå yderligere i detaljer.

Den pågældende leder ønsker ifølge Viborg Stifts Folkeblad ikke at udtale sig om sagen.

Læs også

Ads by MGDK