Det bliver det mest omfattende valg til dato
Lige nu læser andre
Statsministeren har givet grønt lys til et valg, men stemmesedlerne skal ikke i den normale urne.
Det er nemlig Skolevalg 2026, der er skudt i gang, og over 70 tusind elever mellem 13 og 17 år skal nu mærke, hvordan det føles at deltage i demokratiet på egen krop. Det fortæller Folketinget i en pressemeddelelse.
Forløbet strækker sig over tre uger og involverer både politiske diskussioner, mærkesager og debatter med unge fra rigtige partier.
Alt kulminerer med valgdagen den 29. januar, hvor elever i 8., 9. og 10. klasse stemmer på det parti, de er mest enige med. Resultatet offentliggøres direkte på Folketingets tv-kanal.
Rekordmange skoler og debatter
Over 700 skoler fordelt på 95 kommuner deltager i år, og mere end 400 debatarrangementer er planlagt. Det gør 2026 til det mest omfattende Skolevalg til dato.
Læs også
Undervisningen foregår i moduler og er skræddersyet til at give eleverne indblik i demokratiets spilleregler og lyst til at engagere sig.
Bag initiativet står Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd, som også sørger for at sende unge debattører rundt på skolerne.
Som Folketingets formand Søren Gade siger:
“Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation.”
Formålet er ikke at skabe politiske eksperter, men at give unge mod på at blande sig på en ordentlig måde.