Nyheder24.dk
Forside Indland Karins lys skinner i krigens mørke: Sådan gør hun en...

Karins lys skinner i krigens mørke: Sådan gør hun en forskel hjemme fra sin lejlighed

Karins lys skinner i krigens mørke: Sådan gør hun en forskel hjemme fra sin lejlighed
Shutterstock

En historie man bliver varm om hjertet af

Lige nu læser andre

Mellem konservesdåser, pap og paraffinblokke produceres der skyttegravslys i stor stil i en lille lejlighed i Ans. Her har Karin Pedersen lavet lys nok til at varme både hænder og hjerter hos ukrainske soldater.

På trods af kronisk hovedpine og andre sygdomme bliver der arbejdet målrettet fra stuen. Pap klippes, stearin smeltes, og gamle dåser fyldes, så lysene kan sendes afsted med organisationen Together for you.

Siden projektet begyndte for halvandet år siden, er omkring 600 lys allerede sendt mod fronten. I december 2025 alene blev 200 lys leveret. Det fortæller TV Midtvest.

Alt starter med affald og ender med varme

Idéen opstod efter et tv-indslag fra 2023, hvor en gruppe frivillige lavede lys til soldaterne. Inspireret af dét begyndte indsamlingen af brugte lysstumper og tomme dåser – først via Facebook og siden gennem hele lokalsamfundet.

Mange kommer nu forbi med poser, bøtter og halve sække. Efter jul gik det særligt stærkt.

Læs også

“I julen har folk været flittige til at spise tun og suppe. Så det har givet godt her efter jul”, lyder det.

Fra præst til paraffin og en seng fuld af kasser

Et opkald til familien i Skive endte med en uventet donation. En lokal præst tilbød at købe 10 kilo paraffin. Da lastbilen ankom, var det i stedet 100 kilo.

Det svarede til cirka 5.000 kroner. Leverancen blev taget imod med åbne arme og står nu for enden af sengen.

Paraffinen skal først mejsles i mindre stykker, før den kan smeltes. Det sker i en lille gryde på komfuret.

Ud over lys finder der også tid til at strikke tæpper, der sammen med skyttegravslysene skal gøre hverdagen lidt mere menneskelig ved fronten.

Læs også

Ads by MGDK