Forskere afslører: Derfor kan nogle mennesker ikke stoppe med at træffe dårlige valg

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du eller en af dine venner bliver ved med at træffe dårlige beslutninger? Svaret er måske ikke så enkelt, som man tror, for det kan skyldes et biologisk signal, der påvirker dine valg.

Forskere ved University of Bologna, ledet af Giuseppe di Pellegrino, har undersøgt processen med associativ læring og uhensigtsmæssig beslutningstagning.

Deres resultater viser, at de signaler, en person bruger til at træffe en beslutning, kan være den afgørende forskel mellem et godt og et dårligt udfald.

Studiet undersøgte beslutningsprocessen hos såkaldte ‘sign-trackers’, som fokuserer på det signal, der forudsiger en belønning, og bevæger sig mod dette. Det står i kontrast til ‘goal-trackers’, som ignorerer signalet og i stedet går direkte mod selve belønningen.

Nogle mennesker bruger omgivelsernes signaler, såsom billeder eller lyde, til at træffe beslutninger. Det kaldes pavloviansk læring. Studiet antyder, at disse personer har sværere ved at opdatere deres overbevisninger og aflære sammenhænge, når signalerne peger på risikable udfald.

Som følge heraf kan det med tiden føre til mere ugunstige beslutninger, skriver Newsweek.

Studiet anvendte øjensporing, pupillometri og beregningsmodeller til at vise, at personer, der drages mod signaler, der forudsiger belønning, opdaterer deres overbevisninger langsommere, hvilket fører til skævvredne beslutninger.

Forskerne mener, at dette giver ny indsigt i, hvorfor visse personer kæmper med ufleksibel adfærd, der ofte ses ved tilstande som afhængighed eller tvangslidelser.

Studiet blev gennemført ved hjælp af et modificeret Pavlovian-Instrumental Transfer-paradigme, som bestod af tre faser. Under alle tre opgaver blev deltagerne præsenteret for et billede af en spilleautomat med to skærme.

Den første fase var den pavlovianske læringsfase, hvor deltagerne lærte, hvilke visuelle signaler der forudsagde bestemte udfald.

Den instrumentelle læringsfase gjorde det derimod muligt for dem at lære, hvilke handlinger der førte til bestemte resultater, og til sidst testede overførselsfasen den pavlovianske bias for at se, hvorvidt de indlærte signaler påvirkede de valgte handlinger.

Resultaterne viste, at de såkaldte sign-trackers havde en tendens til at lade signaler relateret til belønning påvirke deres adfærd, da det kun var dem, der udviste større pupildilatation ved disse signaler sammenlignet med neutrale signaler.

På den måde kan signalerne fungere som motiverende magneter, der fanger deres opmærksomhed og dermed hæmmer optimal beslutningstagning.

Over tid blev det konstateret, at goal-trackers hurtigt tilpassede deres vurderinger, mens sign-trackers var meget langsommere til at justere sig og fastholdt en uhensigtsmæssig skævhed. Derfor var sign-trackers i høj grad afhængige af forældede signalværdier, hvilket førte til dårlige valg.

For personer med tvangslidelser eller afhængighed kan forbindelsen mellem signaler og valgets udfald fremme dårlige beslutninger. De mønstre, der blev observeret i studiet, afspejler den adfærd, man ofte ser hos afhængige, hvor signaler fortsat styrer deres adfærd trods negative konsekvenser.

Rapporten antyder, at fremtidig forskning kan analysere kliniske grupper med psykiatriske lidelser og desuden undersøge, om medicinske eller kognitive indgreb kan påvirke indlæringshastigheden.