Mie Møller Bie
Mange går galt i byen blandt supermarkedernes reoler
Indkøbssedlen er klar og budgettet er sat.
Alligevel ender indkøbsposen gang på gang med mere, end der var planlagt.
Det er ikke tilfældigt. Supermarkederne bruger en række veltilrettelagte psykologiske greb, som får kunder til at bruge flere penge, ofte uden at lægge mærke til det.
Martin Lewis’ MoneySavingExpert kalder butikkerne for ”forbrugerismens katedraler” og peger på fire konkrete metoder, der påvirker selv den mest fokuserede indkøber.
Det fortæller The Mirror.
Skjulte signaler på hylderne
Butikkerne placerer sjældent de mest nødvendige varer samlet. I stedet ligger mælk, pasta og brød i hver sin ende, så man tvinges forbi fristelser som snacks og spotvarer.
Øjnene fanger hurtigt det uplanlagte.
Samtidig bliver de dyreste varer anbragt i øjenhøjde, hvor de er nemmest at få fat i. Børneprodukter ligger strategisk lavt, så små hænder kan række ud og plage med.
“Regelmæssigt købte varer bliver spredt ud i hele butikken, så vi skal passere mange andre fristelser for at få fat i det, vi kom efter,”
lyder det fra ekspertgruppen bag MoneySavingExpert.
Ord, der trykker på forbrugerknapperne
Skilte med ord som “tilbud”, “spar” eller “premium” er designet til at få varerne til at fremstå mere attraktive, uanset om de er det.
Ofte kan identiske produkter stå få hylder væk til en lavere pris, bare uden den samme farvestrålende markedsføring.
Sidste fristelse ved kassen
Chokoladebarer, batterier og blade nær kassen er ikke tilfældigt placeret. De er valgt til at udløse impulsindkøb, mens man venter. Ét sidste forsøg på at få penge op af lommen.
Vil man undgå at blive fanget i butikstricksene, anbefaler eksperterne at handle når man ikke er sulten og at holde fast i sin liste, både i hånden og i hovedet.
